En solskinsmandag og en genåbningsplan, der byder kulturen velkommen.

Så er jeg solgt.

Samtidig med at jeg får lidt stress. Dampstress på den gode måde.. tror jeg. Forventningsdamp. Fomo-stress nærmest, sådan på bagkant. Somom det kan blive taget fra mig, den nyvundne frihed – eller at jeg skal indhente det? Jeg ved det ikke rigtig, bliver i hvertfald bare helt fjalet, og får lyst til to ugers fri, for bare at kunne nyde, at mit land er tilbage med alt (næsten) hvad den indebærer.

Muligvis er det også fordi der vanker absurd mange fødselsdage i januar/februar, der skal passes ind …