Påskeferien startede godt ud herhjemme, med en tur til Blokhus, hvor Skægaben og jeg havde planlagt en udflugt til Skulpturparken, som vi så ofte har besøgt før.
Normaltvis vil besøget bestå i at se de nye, imponerende sandskulpture i sommermånederne, eller at tage op til deres magiske juleudstilling – begge arrangementer, vi kender ud og ind, og ser frem til at hygge med.
I disse tider huser de dog noget ganske anderledes, nemlig en genbrugsudstilling, hvor der er lavet alskens fine og interessante sager både ude og inde, til at supplere de faste ting i parken med. Det var en hyggelig og absolut rimelig fornøjelse, med 65 kroner for at beundre de mange påfund, der var skudt op i parken.
Vi snød ej heller os selv for en tur i parkens orangeri, som der altid leverer varen. Prisen er lidt pebret, men i en ferieby i Nordjylland skal man også hente dem ind til sæsonen, og det kan vi sagtens have respekt for.
Samtidig var det en superspændende salat jeg fik, med to slags hjemmelavede croutoner, ristede nødder, solid syrlig vinegrette, hjemmesylt og lunt, hjemmebagt brød, mens Skægabens burger med godt krydret, pankopaneret kylling, hjemmedrejet wip og relish i hjemmebag ink. fritter med skræl og aioli, også hittede. Det er jo ikke værst – og du kan dertil bla. tilkøbe fri soft-drikkevarer for 70 kroner (og min mand kan slet ikke stå for den slags proletartricks, mens jeg synes at isvand ad libitum for en flad 20’er var mere min boldgade) eller nøjes med noget i en mindre størrelsesorden.
Frister det dig med en tur oplands, kan du læse mere om stedet her.