åh nej,  antivoksen,  dagens humør,  snaksnak

Jeg glemmer aldrig..

.. vores forældre bandt os, gav os bind for øjenene og uden et ord om hvorfor og hvor længe det skulle vare, kørte os ud til Calles Dyrerige, hvor vi så som suprise, måtte vælge os hver en babyhamster.

… første gang, at jeg læste en hel ‘Harry Potter’-bog. Eller nærmere lyttede. Det var nemlig A, som stod for at læse den højt for mig.

.. da jeg som voksen indså, det åbenbart hed paratviden og ikke “piratviden”, selvom pirater da må vide alting, når de havde sejlet på de 7 verdenshave.

.. dengang vi fik af vide at vi ventede os en lillesøster.

.. hvor langt vi endte med at gå hjem til lejren, på overlevelsestur i 9. klasse med folkeskolen. Og hvor sure lærene blev, da vi ringede fra en fastnet i en privathjemsbolig udenfor skovområdet og konstaterede, vi nok var faret vild. Dette åbenbart 4 kilometer helt uden for hele kortet, vi havde fået, hvorpå ruten var indtegnet. Så inkompetente havde de ikke regnet med, nogen af os kunne være. Så vi måtte selv finde hjem.

… da det viste sig at Lisbeth Janniche og Trine Gregorius ikke var den samme person.

… Hvor fedt det var, at stå med nøglerne til sin første lejlighed.

.. dengang jeg lærte at køre “uden hænder” på cyklen.

.. Hørte ordet “partout” billetter sagt højt første gang, og indså jeg alle dage havde læst ordet på engelsk – ikke fransk. Men da heldigvis aldrig, havde sagt det højt.

.. hvor mange gange farfar tålmodigt fyldte varmt vand i badekaret, fordi vi endnu ikke var klar til at komme op af vandet.

Hvad går du rundt og husker på?

2 Comments

  • Agnethe

    Det er nogle ret fine ting aldrig at glemme! ❤️

    Jeg glemmer aldrig:

    Min første tur til KBH for at se BSB i Vega i 1996 – mens vi var på vej i toget, fandt vi ud af, at vi havde glemt billetterne derhjemme på værelset, det måtte faxes derover, så vi kunne komme ind og på vejen hjem, kom vi med det forkerte tog, som stoppede i Varde og så måtte min fars kammerat køre fra Sjern og hente os hjem…

    Min første studiebolig som var et værelse, i en kælder på Rostrupsvej i Aalborg uden dagslys, fordi der var bygget en lukket terrasse udover vinduerne ud til haven… upside at jeg mødte min nu rigtig gode veninde, som kom fra samme område i Vestjylland som jeg…

    Følelsen af afrikanske kvinder, der løber efter mig på en strand i Gambia for at få lov til at flette mit meget lange hår, da jeg var på ferie med min mormor og morfar i en alder af 9 år… Nogenlunde samme følelse jeg havde efter en 2. gradsforbrænding på skuldrene, som kom af for lang tid i poolen med for lidt solcreme på, på den samme tur…

    • venterpaavin

      Fantastisk mindeliste!

      Det var nogle rigtig gode punkter og meget hyggelige at læse♥️👏🏻😍
      Må have været kæmpe at se BSB i 96! Vi så dem tilbage i 2005, hvor de alle var med på touren igen, ude i Gigantium. Elsker de måtte faxes, billetterne – det er bare oldschool😂

      – A og K

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *