fjol,  snaksnak

Ægteskabstesten og efterslæb.


I onsdags bestod min kæreste og jeg ægteskabstesten, aka. samlingen af et Ikea-møbel uden bandeord, skridtspark og tåre. Vildt ikke? Efter 6 år, måtte den afprøves, helt uden vi vil giftes. 
Havde ellers handlet slik, sat høj musik på og lovet aftensmad, i frygt for det skulle blove en heftig affære med to ‘jeg kan selv’-typer om samme projekt. Men frygten blev gjort til skamme.
Det var tværtimod svært hyggeligt, og straks efter skabet var på benene, fejrede vi succesen. Vi strøg nemlig på cafe, efterfulgt til Slettestrand for at se solnedgang, og afsluttede aftenen under dynen hos ham, med 7-eleven junk og Jumanji på skærmen. 

Perfekt! .. umiddelbart.

Men måske jeg nu har luret, hvorfor det gik så smertefrit at bestå den ellers hardcore test. For sagen er den, at vi jo egentlig ikke færdiggjorde processen. Vi efterlod nemlig punkt 2, aka. rod. Meget rod. Og tre møbler i stuen, der skal flyttes på plads i soveværelset og fyldes op igen, tøj der skal sorteres og ja, selv pappet røg også bare bag i hans bil. Med andre ord: Aaalt det kedelige, voksne, besværlige og bøvlede.

Ups. Men sådan er jeg generelt, og derfor er sagen nu også den, at mit hjem stadig sådan ud, selvom det nu er fredag eftermiddag og dette stod på onsdag. 

Altså, hvorfor er det altid jeg tror fremtids-Anne elsker den slags opgaver, og lader nutids-Anne slippe? Torsdag morgen sendte jeg hende nemlig bare til bageren med sin kæreste, efterfulgt af en Zoologisk have tur med veninde fra Kbh og et cafebesøg, der endte med jeg 22.30 stod og kiggede på det her: 

.. og dermed stille som en mus, måtte liste alt lortet fra min seng, ned på gulvet, velvidne om at jeg ville vække underbo+børn, hvis jeg forsøgte mig med møbelrykkeri, bogopstillinger og timers sortering. Fik dog lavet en fin tisse-om-natten-forgængerfelt, og undgik at brække benet, også da jeg væltede ud af sengen i morges, for at tage på formiddagsjob.

Så når det, og dagen venindeaftale er ovre, må slaget stå. Solo vel at mærke, for min kære mand er til påskefrokost, og ærlig talt, vil jeg også helt sikkert helst tage tjansen selv (som sagt, kan selv, vil selv).
Men jeg tænker.. mon ikke det kan forblive mig og ham forever alligevel, hvis vi gider, også selvom vi sprang punkt 2 over?
Han har jo trods alt lovet, at køre pappet på lossepladsen. 


– A 

12 Comments

  • Maude // skøreliv.dk

    Flot! Super-godt gået!
    Vi magter det stadig ikke hjemme hos os.
    Jeg synes ellers vi har lavet en fortræffelig arbejdsfordeling: Jeg dirigerer; Mand arbejder. Jeg siger ting som “skat, nu har du sat den øverste del omvendt på!”; Mand knurrer. Jeg siger flere ting, såsom “skat, vi KAN altså ikke ha' at den øverste del vender forkert!…”; Mand siger, at så må jeg kraftstejlme ordne det selv. Jeg siger “Nånå!…”, og inden vi får set os om, har vi gang i bodelingen. Men vi har fundet løsningen: vi går aldrig i IKEA. Aldrig. Man kan klare sig et langt stykke hen ad vejen uden IKEA, faktisk, selvom det er der mange, der IKKE tror. Jeg siger det bare….
    Rigtig god påske!

  • Laila

    Super flot,min mand og jeg har været gift længe,men samling af div. møbler er ikke hensigtsmæssigt at gøre sammen.Så det får han lov til at gøre selv😉

  • A + K = ♥

    Hver gang de sætninger opstod, hentede jeg et stykke slik, tog en dyb indånding og spurgte: “Vil du helst have skolekridt eller vingummi” eller liige besvarede en sms, der krævede jeg kiggede væk – det forhindrede alle de gange jeg var på nippet til at tage over :p

    God påske til dig Maude.

    – A

  • Celena

    Haha! I totally agree that putting together Ikea furniture is a true test of a marriage 😉 That is one really good thing about marrying a Swede- I just blame his people 😉 God påske!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *