Gårsdagens niceness:
- Søskende-daten ink. svinegryde, Børnene i Bulderby, varm kakao, stearinlys og skønt selskab.
- Heltedåd udført af fremmed studerende, der tilbød mig en kop af hans dampende varme stempelkaffe på skolen kl. muggen røv, da han kunne se jeg havde været ude i snevejret. Det var sgu fornemt.
- Indsendt ansøgning til kilometer-penge til helveds-praktik.
- Tilbud på favorit Lakrisal’er.
- Fuld afvaske af køleskab for første gang i.. ja, hvem ved. Tog sgu hylderne ud og alt mulig. Det må da betyde bonuspoint på voksen-kontoen, gør det ikke? Det har det simpelthen af at gøre.
Gårsdagens anti-niceness:
- Sne – igen! Troede sgu vi havde en aftale – folk fik deres famøse hvide jul, og derefter fik jeg mine cykelstier i fred vinteren ud.
- Udsigt til eksamenslæsning grundet forestående eksamen på næste torsdag – “forsvar af kvantitativ metode” – så da ellers tak.
- Kæmpe, ækelt, hævet brandsår på højre kno (note to self: do not drink during cooking)
- Tabte glas med bundsjat af eddikevand og tre stykker agurkesalat på gulv, grundet kun halv-lukket låg under voksenpoint-indtjening; Køleskabsrengøring dermed pludselig også lig gulvvask. Ikke ligefrem hensigten.
- Spontan opstået afhængighed af smartphone allerede – svor jeg ikke skulle blive en af dem, og se mig nu, allerede på 4. dagen. Suk. Kan ligeså godt overgive mig.