Ja, i mit tilfælde ikke sådan generelt – men tilgengæld på det arbejdsmæssige plan. Som tilkaldevikar, er man jo ikke lige sikret faste vagter, og de sidste 2 uger har personalet, af uransaglige grunde, altså holdt sig glade og sygdomsfri i hjerneskade-plejen. Ikke ligefrem noget jeg bifalder, når det betyder jeg ingen job får.(Særligt ikke den del med at sidde og glo på sin mobil til kl. 15, de dage man har tilmeldt sig, i håbet om at de kontakter en, er særlig inspirerende.)
Men så lige for lidt siden, bippede der to sms’er ind! “Jordskredssejr”, tænkte jeg – “to vagter på et velkendt sted, både fredag og lørdag!” Og så kommer antiklimakset… For hvem i alverden gider egentlig på job i sin weekend, efter en uge med gruppearbejde og valgfag? Ikke mig. Nå, der er intet så galt, det ikke er godt for noget – lørdagstilæg er ikke at kimse ad.
Og jeg skal heldigvis familiehygge med alle de søde, til fødselsdagsfest på søndag.