Anne,  antivoksen,  fjoller,  Idiot,  snaksnak

Hvis jeg var boss af verden:

.. Havde jeg en lille abe, installeret et sted i hjemmet. Som altid ved, hvor mine nøgler er – og kan lyn-fremskaffe dem på nulkommafem, mens jeg tager sko på.

.. Var sommeren lige liiidt længere.

.. Skulle pensionister, barnevognsejere, dagdrømmere og andre med ganghastighed på -5 i timen, holde til højre på fortovet.

.. Kom Thomas Winding forbi og læste Harry Potter højt, hver aften inden sengetid.

.. Skulle alle, der siger “Bebs”, “Mums” og “Så hut jeg hvisker” stuves ud på en ø. Og først komme tilbage, når deres mund er sæberen.

.. Blev der uddelt marcipanbrød til alle, der skulle i weekend-aftenvagt. Bare som svie/smerte tillæg, fordi alle andre har fri. Og poster øl og video-marathon-posts på Instagram i et væk.

.. Kostede Flora Danica ikke nær så meget for mig, som for alle andre. 

.. Ejede jeg sne-fjernbetjeningen. Og tændte kun fra d. 23/12 kl. 15, til og med d. 25/12 kl. 10. Så får I jeres hvide jul, og jeg får isfrie cykelstier resten af året. Win/win!

.. Havde ekspedienter pligt til, at oplyse unge piger om, at sorte, gennemsigtige leggins ikké er bukser. Men leggins! Og at man kan se deres trusser tydeligt igennem. Meget.. tydeligt!

.. Var den første fadøl altid gratis.

.. Kostede rejer kun det halve. Kæft, de er dyre. Men smager lige himmelsk hver fucking gang.

.. Skulle hårvoks til mænd forbydes. 90’ernes TinTin-hår er stadig en udbredt misforståelse (og det er sgu for hårdt at prikke hver 3. hankøn på skulderen, og give beskeden.) 

.. Vaskede mine gulve sig selv.

.. Fik alle dem, der ignorer kasseekspedienters “du må have god dag”-hilsen, akut stød.

.. Fik jeg “Men In Black”-hukommelses-staven. Til situationer, som da jeg i sidste uge gik ned med skrald ink. kjoleryg i strømpebuks. Til højlydt morskab for to 10-12 årige på bænken. (Fattede først, det var det, de lo af, halvvejs over parkeringspladsen mod Fakta. Suk.)

.. Var alle tv-værter fra Fyn. Kæft, jeg elsker den dialekt.

.. Forærede Salling mig tilfældigvis et gavekort på 10.000, til en ny efterårsagderobe. Bare sådan, for charity I ved. 

12 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *