Uimodståeligt

Jeg kan ikke modstå sko. Det har jeg aldrig kunne. Jeg har haft tusinde forskellige par, men ofte i tvivlsomme kvaliteter. Mine fødder har altid drillet mig, jeg har for korte sener under mine fødder eller noget i den stil. Det faktum har jeg dog forsøgt, at ignorer – til trods for lange formaninger fra min mor. Kvalitetssko er åbenbart bedre for skøre fødder. Jeg er ikke den hurtigste knallert på havnen, for det tog mig maaange år før jeg tog mig sammen. Og efter mit første par sneaker, et par lilla Nike Free, var jeg solgt. Jeg brugte halvandet år på, at slide dem op. Ikke tre måneder, som jeg havde for vane med alle andre. Jeg var glad på mine fødders vegne, men ulykkelig på mine egne. Jeg har altid elsket ballerinaer, støvler, sko og tusinde andre slags – som man lige kunne købe på tilbud, på grund af udseende eller hvad så end der ellers passede mig. Det var ikke længere en mulighed, hvis jeg skulle have glade fødder. Hvilket betød, at jeg skulle til at være en af de der kiksede tykke damer, som går selvbedragerisk rundt i ´kondi´sko. Noget af det mindst feminine jeg ved. Det viste sig heldigvis, at man sagtens kan få sneakers, som faldt i min smag. Faktisk åbnede der sig en hel ny verden for mig. Der var jo tusinde smukke, tøsede og yndige sneakers derude. Og siden da har jeg aldrig set mig tilbage. 

Mit seneste køb er disse. Jeg elsker dem allerede. Det tog mig cirka 14 sekunder, at beslutte mig for, om de skulle klikkes hjem. Mennesket, som ellers påstår at hun er i tvivl om alt. De blev faktisk valgt fra, sidste gang jeg købte sko. Det var heldigvis ikke nok til, at vippe dem af pinden – de har åbenbart ventet tålmodigt på mig. Men nu er de forhåbenligt på vej til mig. Shoppen kan være lidt tricky, for den ene gang, måtte jeg ikke få skoene alligevel, da de åbenbart lå på et lager, som ikke sendt til Danmark, men jeg krydser fingere.