K spørger A:
Hvad har du brugt penge på, men aldrig rigtig fået taget i brug?
Ærmeløse kjoler – har et par hængende, og jeg finder øjensynligt aldrig helt fred med looket.
Hvilken superkraft vil du meget nødig erhverve dig?
At blive en mutant med superhealingkræfter, ligesom Deadpool, ville jeg virkelig nødig. Nogle mener, livet bliver så ligegyldigt og svært, når vi kan dø hvert øjeblik alligevel – jeg synes tværtimod, at et uendeligt liv, vil gøre alting mere ligemeget, ensomt og meningsløst. Det er sgu noget over, at gøre sig umage, med at få det allerbedste ud af fornøjelsen, netop fordi vi kun har et skud i bøssen.
Og nårh ja – evnen til at flyve, vil også være spildt på mig. Er hysterisk højdeskræk, og ville aldrig få den brugt.
Hvad hjælper mod dårligt humør hos dig?
Godt selskab! Og bestemte musiknumre i ørene på en god gåtur, kan virkelig også gøre meget for, at tågen letter.
Hvad samler du på? Og hvorfor?
Gode minder, bøger, RC porcelæn (næsten alt det i hvid og blåt, så blander pt. 12 af deres stel i en stor pærevælling, og har ikke mere end 6 ens ting – kopper har jeg i reglen kun en af, pr. design), øre- og fingeringe, skøre loppefund, samt på mine og andres røverhistorier. Samler på ting, der ikke er fornuftige eller rationelle, men som gør mig glad. Smukke, sjove og hyggelige ting, der gør mig hverdagslykkelig, er vigtigst, og her er de 6 ting højt på listen.
Hvad nu, hvis du ikke var blevet ergoterapeut, hvad var du så blevet?
Virkelig godt spørgsmål. Nu har jeg aldrig drømt om at “blive noget”, siden jeg var barn – udover forfatter. Så der med “ergoterapeut” blev også mere eller mindre tilfældigt. Velvidne om, jeg næppe bestod Matematik B på studenterkursus (er både lettere talblind og pjækkede fra ca. alle timer på C i gym, på idiotmåden), og dermed ikke kunne læse Sociologi, havde jeg det i baghånden. Vores mor er pædagogisk leder, og synes deres arbejde de spændende, og havde foreslået det. Og efter at have læst at der både var psykiatri, psykologi og sociologi på skemaet, trykkede jeg ansøg, og sendte den ind sammen med Sociologi-ansøgningen. Alt med ophøjet ro. Blev det ingen af delene, måtte vi tage den derfra.
Matematik blev dumpet med et smil, og sommer, efterår og vinter gik, med byture, grill i parken, ferier, koncerter, oveni mere ligegyldig oplæsning af fag for at få SU, og efterfølgende anskaffelse af et pædagogmedhjælperjob. Lån og kassekredit ville jeg ikke have, og jeg havde forinden studenterkursus, været vikar i børnehave, gjort rent alskens steder og taget diverse småjobs. Og vips, var julen og 2 x sabbatår næsten gået.
Men pludselig, en eftermiddag i marts, ringede de fra UCN og sagde, jeg havde fået en plads på ergoterapeutstudiet. Nå, sgu!
Jeg kunne ikke engang huske, jeg fik at vide, jeg var kommet på ventelisten, trekvart år forinden – havde faktisk glemt, jeg overhovedet havde søgt.
Men den flinke dame sagde, at hvis jeg turde, kunne jeg “starte op på mandag, her 2,5 måned inde i forløbet, fordi en havde udmeldt sig igår”. Og sådan blev det.
3,5 år, med gode såvel som rædsomme praktikker, solid ugentlig pjæk, spændende og dybt kedelige timer, ligedele 4 og 7 taller, og et par i kategori 10 og 12, var jeg færdig. Ikke som en nydedikeret stræber, ej heller som bundskrabende fiasko.
Jeg var tilfreds – kom derfra med en masse ny viden, æren i behold (trods sølle 5 bøger indkøbt ud af listens 21), en rigtig god veninde og et eksamensbevis i tasken. Så det var godt givet ud, at lytte til sin mor.
Og jeg er rigtig glad for mit arbejde, den dag i dag, selvom det lidt var tilfældighedernes spil. Undervejs blev jeg hurtigt klar over, at bostøtte eller hjemmevejleder i psykiatrien eller på boenheder, ville være noget for mig. Så at få denne mulighed, kombineret med at kunne arbejde den ønskede mængde deltid og have gode kollegaer, er jo skønt. (Og det er det altså, også selvom lønnen er relativt lav og normeringen til grin).
Men hvad der ellers var sket, må guderne vide. Gadefejer? Den nye Jesus? Who knows.
A spørger K:
Hvad skal der helst på din pizza?
Oliven, seafood eller fritter!
Hvornår var du sidst oprigtigt skuffet over nogle? Og hvorfor?
Årh, den var svær. Jeg er ikke god til, at bære nag og glemmer hurtigt, hvis jeg er sur.
Men jeg bliver altid en smule skuffet, hvis andre virker decideret ligeglade. Om det så er som kollega, hvor man er ligeglad med hvem der løser opgaver, bare man selv slipper – eller om det er som venner/veninder som ikke lige husker noget af det, man har talt om, glemmer hverdagsbegivheder og/eller som ikke spørger ind.
Hvordan ville en perfekt hverdags-dag se ud for dig?
Jeg sover til jeg vågner af mig selv, dovner i sengen til jeg ikke orker længere, derefter står jeg op. Morgenmad/frokost må meget gerne foregå på cafe med en, eller flere af dem jeg godt kan lide. Gerne efterfulgt af en gåtur i parken i fantastisk solskinsvejr.
Derefter 8 timers arbejde i hjemmeplejen – hvis det er en arbejdsdag – hvis vi taler en fridag er jeg klar på lydbog og chill på altanen, kreatid, en kaffedate eller et besøg hos vores forældre.
Dagen må under alle omstændigheder gerne afsluttes med et spontant værtshusbesøg, en flaske rødvin, eller en godnatøl med et af mine yndlings mennesker.
Hvad ønsker du dig allermest, af overflødige, materielle goder pt.?
Flere sneakers! Jeg har måske 25 par. Og ville slet ikke være ked af, at have 25 par mere. 100% grådigt og overflødigt.
Hvor mange par sneakers har du, og hvilke 3 par, er dine yndlings?
Haha! Se, det var jo lige pudsigt, sidste spørgsmål i betragtning.
Som jeg skrev er 25 par mit gæt. Der kan også godt være lidt flere. Det er svært, at udpege favoritter – men disse er i hvertfald højt skattede:
.. det var vist ikke kun 3 par, og jeg har stadig en lille håndfuld oppe i ærmet. Så jeg tror bare, at jeg slutter her.
Fik du læst de andre søstre-krydsforhør? Ellers så finder du dem her: 1#,#2, #3 og #4