fjoller,  Nyt køb,  tøserier

Noget om, at klæde en ged i silke

Jeg er vokset op i hjem uden sminke. Det eneste der var at finde – bagerst i badeværelsesskabet – var en mascara, der var så gammel, at den primært bestod af sort støv.  Det var aldrig rigtig der, vores mor lagde sin energi. Det gjorde selvfølgelig, at jeg var voldsomt fascineret, da jeg nåede en alder, hvor sminke kom på ind lystavlen. 
Jeg kan stadig mærke glæden i maven, når jeg tænker på den stor æske sminke, vores nabo forærede mig i konfirmationsgave. Det var så vildt for mig – det var lige før jeg var klar til, at sende gæsterne hjemme lige der. Efter den tid jeg brugte jeg et par år på, at begejstres over alverdens produkter – gerne noget med mørke øjne, concealer og røde læber. Jeg blev dog aldrig rig eller vedholdende nok til, at jeg rigtig blev god eller afhængig for den sags skyld. 
Som årerne gik endte mit hjem dog mest af alt med, at ligne det hjem jeg er vokset op i. Med en enkelt tør mascara, som kun blev brugt en gang eller to årligt, bagerst i badeværelsesskabet. Jeg blev enig med mig selv om, at man kan klæde en ged i silke, men det er jo rent faktisk stadig bare en ged. 
Der var der hang ved fra den gang var min trang til, at købe grej til læberne. Jeg har en pinlig stor kasse med alverdens pomader, stifter og andet godt – og jeg forlader aldrig hjemmet uden mindst 5 læbepomader i tasken. 

Så da jeg faldt over disse, så jeg ingen anden udvej end, at klikke et par hjem. Og kæft, hvor er de dog pæne. Ved ikke om jeg tør tage dem i brug. Hvilket jo er latterligt og vildt spild af penge. Jeg tror jeg ser tiden an. De dufter i hverfald lækkert. Blomster, guld og læbestift i een – jeg er en heldig loppe. 

 – K

8 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *