A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  jeg glæder mig,  PURE NICENESS,  VinSvin

Juleshows i topklasse, gråt guld og syngende krydssætteri.

Så! Nu er der sørme kun en dag tilbage, til at der er ferietid.

Jeg kan mærke en svag summen i maven, som jeg altid får, inden jeg skal op i en flyvemaskine og jeg er glad for at jeg skal distraheres lidt i løbet af dagen idag.

K og jeg sætter nemlig kursen mod vores forældre her klokken 9, for at bruge det meste af dagen der, og på den måde udskyder jeg pakning, eurohævning. støvsugning og afhentning af de sidste pakker til omkring spisetid, hvor jegplanlægger at vende hjem til Dukkehuset.

Senere hen ad midnat får jeg selskab af Skægaben, der tager med en kammerat til det sønderjyske og ser AaB-kamp, og så skulle vi gerne være klar til afgang.

Men inden jeg pakker alle hjemmets bedst-før-november-2021-slikrester-så-nu-skal-de-spises, og hopper i bad, får I selvfølgelig “ugen der gik”.

Jeg fik fx:

.. været på mandagsdate med Skægaben på Luna, og hooket op med K, inden vi satte os i sæderne på Aalborg Teater. Årets juleforestilling er som altid helt fantastisk!
.. og sluttede lige i tid til landskamp (og kage, der havde fået lidt tæsk i tasken.. lidt ligesom landsholdet fik).
.. lært at det der er noget matematisk og ikke bare en scifi film. Der kan man bare se.
.. nydt at Aalborg Streetfood er gået all in på jul.
.. og indset, at The Dosa Spot klart er stedets lækreste bod.
.. og Kurt Kragh utvivlsomt det lækreste mand på 71. Og dygtig. Virkelig dygtig!
.. konstateret, det ikke er for tidligt til juleservietter, da Pops kom forbi til frokost.
.. været vildt imponeret over hvor flot, buketten jeg fik til fællesfejringen d. 6., holder sig.
.. fanget kaffe med K.
.. set smukt, festligt og fantastisk juleshow med Wallmands i AKKC, med 28 svigerfamiliemedlemmer, da Skægabens farfar fejrede forsinket 80 års. Det var superlækkert, virkelig flot og virkelig luksuriøst, at sidde der. Dejlig aften!
.. hvor jeg dog holdt tidligt nok i den frie bar, til at kunne nyde både familiebrunch på helmuth og en aftenvagt dagen efter.
.. været oppe og stemme og sunget “Ønskelisten” med Shubberne hele vejen derop. Det kan man ligeså godt, når man har tænkt sig at “sætte kryds ved liste Ø”, som de så varmt anbefaler deri.

Hvordan er din uge? Nåede du til valgstemmeri?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *