A spørger K:
Hvad er de første stikord, du forbinder med efterår og hvilke af dem vækker glæde?
Stearinlys, pæne farver, kulde og mørke. Jeg er blevet bedre til årstiderne med årene, men mørket bliver jeg aldrig helt venner med. Ikke at jeg er utryg eller noget i den duer – men jeg savner solen og den energi den giver.
Hvad drømmer du tit om, at du en dag får lyst til at give dig i kast ned, men som du godt ved, aldrig kommer til at ske?
At få en ny personlighed! Sådan en lækker, effektiv en. En der bare ikké kan slappe rigtigt af før der er støvsuget helt ud i hjørnerne, og som ikke har lyst til, at nikke springskaller til alle, der kommer så meget som 8 sekunder før aftalt til hendes dør. Den der kombination af perfektionisme og afslappethed ville jeg ofte bytte hele mit personlighed for. Men lad mig være ærlig, jeg ved ikke, hvordan give sig i kast med at arbejde med sig selv på så grundlæggende et plan. Men jeg drømmer tit om det.
Hvis du skulle bage et mesterværk i Bagedysten, hvad ville du så forsøge dig med?
Åh. Jeg hader alt husarbejde – her under også bagning! Især sådan noget, hvor man skal være nøjagtig, bruge bagepulver, køkkenvægt og den slags. Og fondant, kunstige farver, isomalt og andet bras af samme skuffe frastøder mig.
Men min yndlingskage er kransekage, så tror jeg ville forsøge at kaste mig ud i sådan et tårn.
Er du godt til, at være god ved dig selv, når tingene ikke flasker sig, eller ender du med, at gøre det modsatte?
Jeg er blevet bedre. Jeg er slet ikke så selvdestruktiv, som jeg var da jeg var yngre. Da jeg lærte, at se længere frem end en dag af gange, så blev jeg bedre til at tage tingene i opløbet, hvilket har givet mig mere overskud og gjort mig mere optimistisk.
Hvad vil du gå til valg på?
Hvis dette betyder, hvad jeg tror det gør, så vil jeg sige automatisk donorregister, aktiv dødshjælp og flere penge til psykiatrien.
K spørger A:
Har du nogle juletraditioner? Altså sådan bare med dig selv?
Jeg laver (og hygger mig uendeligt hermed) pakkekalender til min kæreste hver eneste år, og så nyder jeg virkelig at pynte juletræ – både da jeg boede hjemme og alene, pyntede jeg også minijuletræ. Nu om dage har jeg en massiv julekuglesamling (80+), og gør det med Skægaben, men originalt er det først og fremmest min egen tradition.
Derudover sker det i reglen, at jeg at bager nogle julesmåkager i løbet af december – kan ikke lide en eneste af dem, men hygger med at give dem til familie og tage dem med på job.
Men de fleste traditioner, er bundet op på samvær – der er tilgengæld så mange, at jeg efterhånden ikke har tal på dem.
Hvilket album er soundtracket til din ungdom?
Det må være “Den Anden Verden” med MC Clemens – bedre kendt som ‘banke cd’en’ i vores barndomshjem, da den havde liiigelovlig hårdtslående beats til vores forældres smag. Det hjalp dog ikke meget, at de klagede deres nød og langt hen af vejen, var de ret tolerante. For den cd hørte jeg nærmest på repeat, fra jeg var 13 til jeg var 15. Herefter begyndte det at blive måske hver 10. album.
Så snakker vi tidlige ungdomsår, når vi snakker ungdom, må det være den.
Jeg hører i øvrigt stadig Clemens hver eneste måned, så helt gået over, er det teenagecrush ikke.
Hvad er dit bedste køb i år?
Mine nye øjne. Selvom jeg stadig ikke ser ideelt på det genopererede øje (de sigter efter helt stabilt syn efter 3 måneder) , elsker jeg virkelig ikke at have briller. De sidste to uger, hvor efteråret har meldt sig på banen, har jeg cyklet med et kæmpe smil på gennem sjaskregnvejr kl. 23, bare fordi, jeg trods alt har kunne se imens. Det er en kæmpe befrielse.
Hvordan definerer du succes?
Generelt? Hvis det er solidarisk, retfærdigt, og ingen lider nød/overlast.
Personligt? Hvis min mavefornemmelse er god, og alle er glade.
Er du sådan en der har et forbillede?
Næh. Jeg har ikke sådan er “what would Madonna do”?-agtigt slogan.
Jeg ser i stedet op til dem omkring mig (og til dels i mediebilledet, men ikke særlig tit der) på forskellige punkter. Kan godt tænke “Hold nu på – det her havde hun/han fandme bare klaret, uden brok – du overtænker bare” hvis jeg går i baglås, og så oppe mig lidt. Folk kan også inspirerer mig til at blive en bedre udgave af mig selv, hvis de selv er gavmilde, positive, taknemmelige og tålmodige. Den slags hverdagssituationer, hvor man bare tænker “godt skuldret – det gad jeg gerne være bedre til”.