K spørger A:
Hvad er øverst på ønskelisten i år?
Jeg håber på, alle kan komme til juleaften – det er altid det vigtigste. Rent gavemæssigt er jeg glad for det meste – rent praktisk mangler jeg virkelig nogle trådløse høretelefoner, men jeg bliver ligeså glad for overraskelser, oplevelser og alt det andet på ønskesedlen.
Hvad i voksenlivet var bare slet ikke, hvad du havde forestillet dig som barn?
Åh. Kan man skrive 80%? Tror den største overraskelse er, at de fleste fornuftige handlinger er baseret på beslutninger, som man ikke orker ikke at overholde med sig selv længere, og bittert købte erfaringer. Jeg troede, at når voksne gjorde rent, handlede billigt ind og gik i seng i ok tid, fordi de var kedelige og virkelig bare ikke anede, at det var federe at ha’ det sjovt, være behovsstyret og nyde, ingen kunne bestemme. Men man får ikke et magisk brev, hvor frihedsfornemmelsen er total, fordi ens sociale relationer, værdier og ansvarsfølelse ikke tæller, og kombineret med den samfundsskabte rille, så er det at være voksen og fri, en meget mere kompliceret omgang end ventet.
Ikke alle valg er tilgængelige, som troet, og dem der er, vil altid afføde et fravalg. Det havde jeg ikke lige kalkuleret med, som barn.
Bedste og værste julefilm – og værste.
Alene Hjemme, fordi: Macaulay Culkin.
Jeg giver ikke meget for de der Hallmark nogle, så dem springer jeg over – ligesom jeg slet ikke kommer i julehumør af Love Actually.
Den er spækket med gode skuespillere, men er for social realistisk, og der hvor Snape er Trelawny “utro”, og hun opdager det, slår mit hjerte i stykker. Og så kan jeg ikke hygge mig resten af filmen.
Hvad er den mest fjollede gave du nogensinde har givet?
Guderne skal vide, jeg har givet mange fjogede, men intet slår dengang jeg var med i K og min venindes gaveleg, som budbringer mellem de to. Gaven skulle helst være ligedele sær og ulækker, og jeg tror, at den tomme sunlolly-papdims, fyldt med daggammel bananmos, pakket ind i sølvpapir, til dato er det særeste, som jeg har overrakt en anden.
Hvis du kun måtte være en alder – på “for evigt”-måden – hvilken havde du så valgt?
Måske 27. 27 var virkelig fint.
A spørger K:
Hvilke gaver håber du altid på, ikke lægger under træet?
En hund. Det ville nok være det værste. Ellers tror jeg, at jeg er rimelig large med gaver.
Hvornår begynder du at blive passivt agressiv?
For hurtigt. Jeg prøver virkelig, at være en flink voksen og styre det – men det ligger klar under overfladen, og vil ud, når jeg blive konfronteret med ubehjælpelig mennesker. Mennesker der elsker “service” fra folk omkring dem, og aldrig synes det er deres tur til noget som helst. Får konstant lyst til at brøle: Hvad døde din sidste tjener af?! Men den slags går jo ikke.
Hvad er det bedste ved, at julen er på vej?
Alt!
Men måske særligt, at man har endnu flere undskyldninger for at glæde folk omkring sig, bruge tid med dem man holder af og hygge alt hvad man kan.
Hvis du skulle designe en heldagsdate uden budget, efter din egen smag, hvad skulle der så ske?
En hel dag? Så skulle det være noget med at sove længe, spise morgenmad til frokost, gå ud og se noget – fx et museum – gerne historisk, zoologisk eller andet i den duer, efterfulgt af kaffe og afslapning. Aftensmaden skulle også spise ude, og så ville jeg gerne se noget til dessert. Gerne et eller andet fedt teater. Dagen skulle så afsluttes med tusinde timers snak over et par gin/tonics, pinligt musik og ostebord til natmad.
Det ville jeg godt lige kunne holde til.
Hvilke serie er kører som baggrundsstøj pt., og hvad kan den der gør, du bliver hængende?
The Big Bang Theory. Ærligt, så aner jeg det ikke. Den er ret åndet, men der sker ikke rigtigt noget hverken trist eller alvorligt deri, og den slags sætter jeg stor pris på. Den er lidt som en ferie for hjernen, fordi den er så dum og let – ingen anstrengelser nødvendige.