• åh nej,  antivoksen,  der er altid noget at fejre,  fjoller

    For satan

    Jeg er for gammel til, at være så dum. Alt for gammel. De vil de fleste give mig ret i. Tror særligt vores mor ville nikke misbilligende ved den påstand. “Du påstår da ellers, at du ikke drikke shots?” med ironisk undrende i stemmen. Og sandheden er jo også, at jeg ikke drikker shots. Eller jeg plejer ikke drikke shots. Derfor ender det også galt galt galt hver eneste gang. Men de havde shots med, og de havde mange. Mine kollegaer. Jeg er ikke kendt for mit mådehold eller min evne til, at sige nej til en fest. Så en …

  • A,  åh nej,  antivoksen,  der er altid noget at fejre

    Der er rod i mit liv #2

      For et år siden, postede jeg følgende indlæg Rod i mit liv. Med fuldt ladet våben, klar til at skyde gråspurve med kanoner.
      Jeg kan stadig genkalde klumpen i halsen og panikken i nattetimerne.
      Akkurat, som da vi ‘datede’, var jeg rasende. På min egen stemme i hovedet. Også på Skægaben, for at være så pisse sikker. Og alle andre, for at være så opbakkende, at det gjorde ondt. For den lå kun hos mig. Selvom jeg glædede mig helt vildt, var jeg på en måde panisk på samme tid. Rædslen boblede i mig så snart hjernen fik frit
  • A,  åh nej,  antivoksen,  ego,  fjoller

    5 kendte personer:

    .. der bor inde i mig:

    Stewart Stardust:

    Stewart har boet i min krop siden konfirmations-alderen, og havde særligt sin storhedstid i årene fra jeg var 15-25. Stewart er nemlig ikke bange for en god brandert, og brugte årevis på at stjæle fremmede folks fadølsslatter, når de kiggede væk, blinke til det modsatte køn og skaffede gode historier til min Blå bog. Sådan noget med, at gå gennem Jomfru Ane Gade i t-shirt og trusser, en propfuld fredag aften, for fem kroner, synes han nemlig er godt tjente penge.

    Stewart kommer gudskelov ikke sååå tit ud mere, og det er …

  • A,  åh nej,  fjoller

    Gid jeg aldrig må vågne..

     

    .. op til følgende scenarier:

     

    1) Tømmermænd i tusindevis og indse jeg netop den dag, er sprunget ud som dagplejemor, og inden for ti minutter vil modtage fire evnesvage inivider i min varetægt.

    2) I Vega’s, værende et ægteskab med Joachim B. Olsen rigere.

    3) Til at være udtaget til hækkeløb over flydende lava, uden afmeldelsesfrist.

    4) Ny-indsatte højtalere i hvert rum, der i døgndrift vil spille “køb bananer” resten af mit liv.

    5) I frit fald, iført bungeejump elastisk.

    6) Hele madbudgettet brugt på en hip juice-detox kur, leveret til døren.…

  • A,  åh nej,  antivoksen,  fjoller

    Noget om selektiv hukommelse.

    Hukommelse er en sær satan. Særligt hvis man tænker det i henhold til korttidshukommelse. Når man arbejder med senhjerneskadede til daglig, som jeg, bør det egentlig ikke komme som en overraskelse – men indimellem er jeg alligevel imponeret over, hvad min hjerne vælger at lagre, og vælger at kyle helt af helvede til. Kender I det?

    Jeg kan hvertfald sige, det ikke er helt samme prioritering, som min generelle person vil vælge. Tværtimod, føler jeg indimellem at den har gang i et selvsaboterende teenageoprør, hvor jeg spærre to hævekort på en uge, fordi min talblindhed og korttidshukommelse har drukket fyraftens …

  • A,  åh nej,  folk er freaks

    Jeg’ da ligeglad.

    .. synger Medina, om netop der, hvor hun absolut allermindst er det.

    Det kender jeg så udemærket. Nogle gange skal man har bare holde mund, og smile pænt, fordi man er voksen, og verden er til for alle. Eller svare neutralt og ikke spydigt. Den del er endnu sværer.

    Jeg kan i flæng nævne, hvornår jeg træder mig selv en ekstra gang over tæerne og bider tænderne sammen, for det sker relativt ofte, selvom jeg i egen optik er temmelig tollerant.

    Jeg er “ligeglad, bare ligeglad” når:

    .. folk spiser en banan på abemåden, mens de er vrede og peger …