Anne,  antivoksen,  brok,  snaksnak

Work work.




Så er vi sgu halvvejs gennem ugen.
Den er startet temmelig blidt, med et par kaffedates mandag, spontant tirsdagsbesøg af Kit (på “hej er du også nede og handle? Kommer du ikke ned forbi?”-måden) og igår var jeg ude og spise af hvid dug, bare sådan fordi. 

Men idag går den sgu ikke længere, må nok hellere igang, og lade fornuften sætte ind. (Dog venter der allerede herligt hyggeri lørdag, hvor den står på familiefødselsdag, efterfulgt af visit hos de gamle, inden søndagsvagten banker på… Men ellers!)
Og hey, det er nok meget fint, at det har stået lidt småt til med vagter, de sidste to uger. 
For fra næste uge af, (og i særdeleshed fra december), ja der kommer der unægteligt knald på. Kunne sgu få 37 timer hvis jeg ville, og prøve det der “rigtig voksen”, meeen så langt går jeg ikke. For har faktisk aldrig prøvet, at arbejde meget i julen, tværtimod. Og det er pudsigt, for alle mine venner der er fritidsjobbere i Fætter BR, Bilka eller hvad nu, har altid ekstra vagter ved denne tid – det har mine studiejobs aldrig krævet. 
Men nu er jeg jo “pludselig” ikke studerende mere. Og som deltidsansat/tilkaldevikar på en hjerneskadeboenhed, er der bud efter en, sådan en måned som denne. Så jeg får nok at se til – dog er jeg lovet at julestemningen er i top, og har lokaliseret både juledvd’er og cd-lageret. Very important!

Ja, nu må vi se – gudskelov, er jeg sluppet udenom d. 24, 25. og 26., og så er jeg tilfreds. Og ærlig talt, vil lidt ekstra på lommen til januarudsalget ikke være spor værst!

Har I udsigter til ekstra eller mindre arbejde, den kommende måned?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *