I tirsdags tog jeg på uanmeldt “suprice” besøg hos vores søde forældre, med souvenirers fra det franske.
Heldigvis var alle hjemme, kaffe på kanden og kød nok taget op fra fryseren til en ekstra mand, så der blev som altid hygget i lange baner.
Mindstebarnet havde lavet lækre æble/banan-chips med cremefraiche-dyp til kaffen, solen skinnede på mors og mins havevandring, og far fremtryllede det lækreste sommerlige aftensmåltid. Kun katten var lidt en ballademager, men sådan er det vist altid.
Gaverne faldt heldigvis også i god jord – jeg havde tømt det bio-organske food marked for lidt lækkerier og the til de gamle, og ligeledes fundet Burton og snolder i Disneyland til den film-glade lillesøster.
Efter maden havde jeg en date med min barndomveninde, som bor hjemme pt., inden hun flytter til KBH den første.
Hun er dermed vores forældres genbo i disse dage, så vi måtte liiige have os en date, nu jeg var i området. Det blev til en masse hyggesnak, endnu en gavegivning og en dejlig gåtur i lokalområdet, med et hav af nostalgiske bemærkninger undervejs.
Det er hverdagslykke, når den er størst.