jeg glæder mig,  snaksnak

Markelmadder, vidunderlig weekend og Den eneste ene

Jeg vågnede op med en ubærlig trang til noget med Thomas Helmig. Og til chokoladekage. Jeg aner ikke, hvor det kom fra – men Thomas og kage måtte jeg have. Okay, den med kagen er vist mere en generel ting, heldigvis var der kagerester i køleren. I et forsøg på, at lokalisere noget Helmig faldt jeg over soundtracket til Den Eneste Ene. Så fedt, fjollet og nostalgisk. Så jeg har danset grimt og leet til den helt store guldmedalje. Nu er det kagetid. Burde nok egentlig gå ud og hente noget ægte voksenmad – men er bare for glad og magelig. Denne her weekend har bare været smukkere end smuk. Og det bliver om muligt endnu bedre. Igår delte jeg en flaske vin (og et par store øl), for første gang siden foråret, med en af dem som jeg bedst kan lide. Typen der får otte timers selskab til, at føles som verdens bedste kvarter. Der er bare aldrig tid nok. 
I aften skal jeg spise middag hos den sødeste A – og hende savner jeg. Vores skemaer har ikke været så kompatible de sidste uger. Så en hel aften med hende er tiltrængt.  
Og i morgen suser jeg afsted på mikro-sommerhustur med pænt selskab, gaver, bobler og tusinde kilo mad. Jeg kan næsten ikke vente.
Torsdag, som er næste arbejdsdag, føles ret langt væk lige nu. Ved dog godt, at jeg ikke skal blinke ret mange gange før det er tid. 
Så nu vil jeg nyde min makrelmad og kageresterne – kan jo ikke nøjes med kage til morgenmad, og makrel kan vel ikke blive for gammelt. Det er faktisk overraskende svært, at spise den slags med en hånd og bloggen med den anden.
 – K 

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *