A,  anbefaling,  mere af det,  snygge

Forårs-udflugt.

Jubii! Så er der rigtig blevet forår, og den slags skal altså fejres, her hvor det ser ud til at solen er kommet, for at blive. 
Snakken har længe gået mellem min kæreste og jeg på, at vi gerne ville på gåtur i Rold Skov, så nu skulle det være. Vi valgte derfor at forlænge udflugten, ved at starte med en sen frokost på byen Storkro, før vi begav os ud i den fine natur. 
Den blev vi dog alligevel heller ikke snydt helt for indendørs, for med udsigt over hjorte-flokken, blev vi placeret midt for panorama-vinduet i restauranten.
Det var derfor helt svært at holde fokus på menukortet, og den opmærksomme tjener nåede at spørge hele to gange, før vi kunne løsrive os. De bambier var temmelig hypnotiserende, og helt forårsglade i det dejlige vejr.
 Det hjalp dog lidt, da maden kom, for køkkenet skuffede absolut ikke, så vi kom glade og mætte fra bordet. 

Skoven var heldigvis også så smuk som husket, og vi fik både hørt fuglekvidder og leget lidt med brænde-savtvingen, inden vi satte os ind i bilen igen. Det var simpelthen så ualmindelig skønt bare at gå og dufte til den opvarmede skovbund og se på de fine knopper, der snart springer ud.
Men vi var altså ikke helt færdige med, at nyde det dejlige forår, synes vi. Derfor tog vi en sight-seeing tur til Madam Sø, og kørte mark-områderne tynde i timevis, mens solen gik ned og musikken bragede fra playlisten. At følge en solnedgang til ende, er det fineste jeg ved. 
Først da klokken nærmede sig de 21, og mørket havde lagt sig, befandt vi os igen i Aalborg. Beslutningen om ikke at lave mad, men at hente en gang takeout var derfor nem at træffe, og lyn hurtigt var vi hjemme i sofaen med benene oppe og god, engelsk film på skærmen.

Torsdagsudflugt er absolut ikke det værste man har.

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *