fjoller,  snaksnak

Jeg glæder mig til..

.. at der bliver heldags-udevejr. Hvor man mødes til brunch på fortovscafe, snupper iskaffe på havnen efter lidt shopping og køber en engangsgrill i Føtex, og spiser aftensmad med 20 andre par i parken.
.. at jeg får “jeg går og hedder Frede” af hjernen igen.
.. at folk ikke forventer jeg vil klappe deres hund. Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig klappe nogle hunde, nogensinde. Eller katte. Eller marsvin. Jeg vil tilgengæld gerne i alle verdens Zoologiske haver, i Giveskud dyrepark og se DR Tema med dyr. For jeg kan SÅ godt lide dyr – og SÅ meget ikke lide kæledyr.
.. at verden lærer at “hejsa” simpelthen er den mest nederen form for hej. “Hyggehejsa”, er direkte forespørgsel på en lammer.
.. at finde et skrabelod med gevinst. Må da ske en dag! 
.. at brunchtallerkner landet over skrotter pandekager/vafler med nutella og indleder noget andet som platte-dessert.
.. at man kan bestille medvind på cyklen på niveau med teletaxi.
.. at folk holder lidt kæft med det det Skam. Ikke dem der er nørder med det, elsker det og holder Skamklub. Nej, dem der påpeger, at jeg skal se det, viser klip og holder taler om det. Og mega-især dem, der er begyndt at bande på norsk. Stop jer selv.
.. Milano i maj. For satans! Det er jo lige om lidt.
.. At det bliver legalt at prikke drøblen på folk, der gaber. Det er så sjovt, at jeg visualisere det hver gang, jeg ser en inhalere ti liter luft i køen. 
.. at skulle drikke rødvin i morgen med yndlings K. Føler det er tusind år siden vi sås, selvom onde tunger vil påpege, at når man var til påskefrokost sammen i søndags, må dette være en overdrivelse af rang. Men seriøst, hvor jeg dog glæder mig! 

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *