De sidste mange år, vi snakker 10-15 år, har jeg lavet kalenderpakker til vores mor.
Kalenderpakker er noget helligt i vores familie. Vi er alle total besat af julen og alle dens traditioner, og øverst på listen står kalenderpakkerne. Vores mor (og far) laver til os tre søstre – og så laver hun en kæreste en til vores far. Vi tre søstre laver derfor også til vores mænd. Vi kan simpelthen ikke lade være.
Det er nemlig et privilegium, at få lov at lave til ens mor. Bliver jeg træt af tjansen en dag (som om), står der to søstre klar i kulissen klar til at lægge arm om, hvem der får lov at overtage.
Jeg køber ind til kalenderen i løbet af året. Der står 2 kasser i det sorte karlekammerskab, som jeg fylder op som tiden går, så jeg ikke skal stresse op til december. For det er, indrømmet, ikke altid lige sådan at finde på. Og så er det heller ikke decideret gratis, selvom nogle af pakkerne er ret budgetvenlige. Men når der skal købes 26 styks løber det alligvel op.
Vi får nemlig gaver hveranden dag, og den 24. – det er altid den bedste dag, for der sidder vi samlede og slår terninger om, hvem der skal pakke op først og sidst. Der er aldrig nogen der gider starte ballet.
Så mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende.
Året første gave er en glaskugle. Min forældre har samlet siden de var helt unge, så hver eneste gang, at vi er i udlandet er vi på udkig efter noget nyt. Denne gang fandt jeg en pladespiller. Min mor ønsker sig næsten en ægte en, og denne gave er endnu et forsøg på at drive hende i fordærv.
Næste gave er lidt tøsede hyggeligheder. Mor har en svaghed for rabarber og lyserød. Præcis lissom mig. Den slags smitter åbenbart. Så strømper med glimmer og de fineste småkager falder forhåbentlig i god jord.
Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle?
5 Comments
A+K
Tak, sødeste Kit�� Fantastisk, personlig og perfekt julet start på december����☃️❄️
A + K = ♥
Selv tak, Moar. Det er og bliver det bedste ved julen??
– K
Piskeriset
Jeg gav også min mor pakkekalender fra da jeg var helt lille og frem til starten af 20'erne. De sidste mange år har jeg ikke fået pakkekalender, men har nydt at lave det til gemalen og ind imellem også til nogle af mine venner, men i år fik jeg søreme en igen! Gemalen havde flottet sig og havde købt en kalender med dullegrej, så nu åbner jeg små fine pakker hver dag med spændende indhold ♥
A + K = ♥
Jeg nyder det også helt vildt – både den til mor og den til min mandeven. Som forøvrigt også har flottet sig og lavet adventskalender til mig, de seneste par år – så jeg får faktisk to.
Det er og bliver min evige yndlings tradition.
– K
Pingback: