Jeg fandt noget fantastisk

Der var engang, hvor jeg ikke kendte til sneakers. Jeg var overvist om, at det var den slags som seje sportypiger gik i – den med koordinationsevne, atletisk look, cirka alt hvad jeg ikke er.  Tror det er i ‘Mit liv på et fad’, hvor der står noget ala: at gå sneakers og sportstøj, når man ikke træner, svarer til at have skrevet ‘kronisk selvbedrag’ i panden. Formuleret en del bedre, selvfølgelig. Eller måske er det fra Nynne? Under alle omstændigheder kunne jeg virkelig identificere mig med det. For jeg er slet ikke sådan en type, selvom jeg virkelig godt gad det.

I 2014 gav jeg imidlertidig op. Jeg var træt af smadrede fødder, dårlige sko og ømme ankler. Til vores mors store fornøjelse. Hun havde været efter mig i tusinde år. Jeg købte mig et par Nike-sko. De var lilla og ualmindelig behagelige. Smerterne, som havde plaget mig i årevis, var pludselig på retur. Jeg kunne gå og stå i længere tid uden den brændende fornemmelse. Det var en succes uden lige. Der var dog en anke. Jeg hadede pludselig alle mine sko. Mine elskede støvler, de søde ballerinaer osv. Komforten sneg sig lynhurtigt ind på mig – og jeg var solgt.

Det næste stykke tid gik med at overbevise mig selv om, jeg godt kunne blive sneaker-typen. Måske kunne jeg tabe 20 kilo, stoppe med at gå i kjole eller begynde til håndbold. Indså dog hurtigt, at intet af det var realistisk. Jeg skulle bare gå i sneakers. Kedelig drengede sneakers. Jeg havde før haft nogle forskellige par. Ingen af dem var dog særlig spændende eller smukke.

En dag viste en ven med muligheden for, at købe sko online. Det vidste jeg jo teknisk set godt at man kunne – jeg kendte bare ikke til den fantastiske verden af smukke, lækre, tøsede og magiske sneakers der lå og ventede på mig derude på internettet.

Jeg købte mit første par den dag i 2014. Det smukkeste par sko. Et par med rødvinsfarvet ruskind, libertystof og hidsige prikker i en farve som de kaldte ‘bright mango’. De var lavet i et begrænset oplæg, og jeg ventede pænt i (internet)kø. Siden dengang er der kommet mange til. Rigtig mange smukke par, med alt fra guld, blomster, et væld af lyserød til sløjfer. Og jeg elsker hvert eneste par. Det første par er dog stadig skattet højt – de er bare ikke helt så smukke længere. De er udtrådte og nussede.
Så da jeg faldt endnu et par, fra samme kollektion, på ebay måtte jeg slå til. Modellen er en anden, min favorit endda, så jeg synes det var så magisk at jeg måtte til lommerne. ‘

Nu bor de hos mig. Og jeg lover at passe på dem, for jeg tror ikke sådan lige de dukker op igen.