anbefaling,  smukt,  søndag,  Søndagstip

Tip fra søndags-zombien.

.. idag “søndagsudflugt”!

Til Hinnerup, vel at mærke, hvor 45.000 danskere lægger tur forbi een bestemt gade, hvert år i juletid. Og vi advarer – man skal ikke have 3% Grinch i sig, hvis man skal med – så er det sagt.

I gamle dage, brugte man ofte ugens fridag at køre/cykle til vandet/i skoven/dyreparken og således se noget nyt, der både er gratis, hyggeligt og fordriver ventetiden på bedste vis.

Så med en søndag hvor, de fleste af os går og nynner “i morgen er det juleaften, der er længe, længe til”, er det jo oplagt med en tur i ud i det blå, med juleplayliste og termokande med kaffe og kakao, hvis man nu ikke har planer.

I december har byen Hinnerup nemlig helliget Fredensgade til julegade, hvor magiske udsmykninger, lys og musik danner rammen – og den får ikke for lidt! På selve tændingsdagen mønstre den lille provinsby til Århus hele 70.000 fremmødte, og det er altså også en smuk, sjov og gøglet oplevelse – på den der overgjorte amerikanske måde, vi i hvertfald her på bloggen ynder at hade-elske.

Alt du har brug for at vide, fortæller linket fra Tv ØstJylland (hvorfra billedet også er lånt, da det blev glemt undervejs *fy bad blogger*) og der er tilmed videoer af hele herligheden at finde, hvis du nu hellere vil holde søndagsudflugt fra sofaen af.

Og har du ikke tid i dag, men frister det alligevel? Så har du til d. 26., til at stikke næsen forbi, før der er lukket og slukket for i år.

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *