.. at gå i seng samme tid, som min overbo står op.
Forsøgte mig med det for et par uger siden. Det var ikké en succes.
.. at lære forskellen mellem Klaus Rifbjerg og Klaus Riskjær.
Går ikke ud fra, at de kommer til at påvirke mit liv.
.. bukser med svaj i.
.. at kaste op efter en tur i byen.
Sidst var endda efter en strikkeaften med damer mellem 50 og 80 år, men kørersygen var da så ligeglad.
.. at blive spurgt om id.
Kom ikke og sig, at der ikke er fordele ved alle de grå striber i mit hår.
.. at undgå at min netbank.
Åh, hvor jeg frygtede den saldo i maaange år. Nu har jeg trods alt lært, at det er bedre at være beredt, uanset hvor lidt der står på kontoen.
.. festivaller.
Altså det erfarerede jeg sådan set allerede efter min første Roskildefestival i 2009, men det holder sgu stadig stik.
.. at sætte mig ind i nyt og moderne musik.
Bare det frygtelig Justin Bieber/Kayne West/Whatever, som folk konsekvent sætter på deres Instagram-videoer giver mig mismod. Orker ikke, hvis der er mere af den slags derude.
.. at lære at kunne lide Mokai og lignede.
.. FOMO.
Eller det var jeg faktisk allerede i 2017- og jeg elsker det endnu.
.. at lade min tegnebog overnatte på Søkroen.
Det må jeg sgu efterhånden være? Ikke? For det med at skulle derned med tømmermænd bliver altså aldrig min kop te.