• antivoksen,  blogleg,  dagens humør,  der var engang,  fjoller,  tilbageblik

    Lille E’s spørgehjørne.

    Som I alle ved, har vi verdens bedste lillesøster, og efter en skøn fælles-tøsetur igår, spurgte vi hende om ville kreerer en spørgerunde til hendes to gamle, søstre.

    Som altid er den søde, gavtyv ikke sen til at hoppe med på en frisk idé, og der gik ikke få minutter før der regnede en stak quizspørgsmål ind i messenger-indbakken.

    Hun er god til at finde på, synes vi og håber I ka’ li’ at læse med, når at

    Lille E spørger A og K:

    🦄🦄🦄

    – hvad er din yndlingsting at lave om sommeren?

    K: At være ude – at

  • A,  der var engang,  fortællinger,  juleri,  K

    10 fjollede facts – pakkekalender edition.

    I anledningen af vores Advents-giveaway, har vi læst Jeres mange hyggelige forhold til pakkekalender-showet – enten som statist, Nisse eller gavemodtager, og vi glæder os til at læse endnu flere. Derfor vil vi her komme med lidt pakkekalender-facts om os, så I kan få et glimt af vores historie med.

    – Vi har fået pakkekalender så længe, vi har kunne huske, og sov på gulvet i vores mor og fars soveværelse d. 30/12 i årevis, mens “nissen” hængte alle 24 op på gardinstænger, sengeheste og skuffegreb.

    – Vi køber ind til pakkekalenderen hele året – det fjerne både presset

  • A,  blogleg,  der var engang,  fortællinger,  K,  spørgsmål,  Uncategorized

    5 spørgsmål til din søster #2

    På sådan en søndag aften, hvor weekenden går på hæld og overspringshandlingerne står i kø, gentager vi sidste måneds succes – et mini-interview af os begge til os begge, med spørgsmål fra A til K, og fra K til A.


    Fik du læst det sidste? Ellers kan du finde det her.

    Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

    De fleste dage har jeg fri, da jeg ca. arbejder tre aftner ugentligt – jeg ved derfor sjældent, hvad jeg rigtig skal før 1-3 dage i forvejen, da jeg griber hvad der lige byder sig. Fælles for dagene er at …

  • der var engang,  fortællinger,  jeg elsker det,  K,  Snirkelvaerket,  tilbageblik

    I en verden af garn

    Jeg er, blevet endnu mere bid af dette her garnfarvning, end jeg troede muligt. Jeg har faktisk aldrig været hobbytypen. Som barn forsøgte jeg med diverse fritidsinteresse, men jeg fik aldrig hverken smag for badminton, spejder, dans eller noget. Måske heller ikke de mest oplagte valg, når man ser, hvor dorsk og anti-friluftsliv jeg er den dag idag. Det eneste jeg formåede, at hænge i med var kor – der gik jeg i flere år, indtil jeg opdagede øl, drenge og livet som teenager. Så var det lissom slut.

    Som voksen har det været endnu værre. Jeg tror faktisk ikke, …

  • A,  antivoksen,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  der var engang

    Repost: Studentertiden – hvordan var din?

    Så er det officielt 10 år siden, at jeg blev student.

    Når bloggere laver disse flashbackindlæg, er der et væld af billeder af dem i hvide kjoler, uden for skolen, i en hestevogn, på vej til at få huen på og gerne et, hvor de holder tale til studentergildet, mens den stolte far har knipset billedet, fordi moren hulker ved siden af ham, af ren nu-flyver-hun-fra-reden-panik.

    Sådan et indlæg kan jeg ikke hive på benene. Jeg kan nemlig bedst huske, at jeg synes det var alt, alt for gøglet til mig, med alt den fejring. Bevares, alle de andre …

  • der var engang,  forkælet,  jeg elsker det,  Jubiii,  tilbageblik

    Tak, far

    .. for at have lært os, at digte sange til en hver lejlighed. Den fortrukne melodi vil altid være ‘Det store stygge Storkespringvand’.

    .. for ditto at have opflasket os på kælenavns-uddeling. Ingen af vores venner har nogensinde heddet et rigtigt navn, hverken fra din mund, eller senere fra vores egen. Det gør bare alting lidt sjovere.

    .. for at hjælpe til hvor end du kan. Det er en værdifuld ting, som vi begge forsøger at tage til os.

    .. at forkæle os udover evne, både til højtider og i hverdagen, med tjenester og gaver. Man kommer aldrig til at …

  • der er altid noget at fejre,  der var engang,  fjoller,  fortællinger,  jeg drømmer om,  snaksnak,  tilbageblik

    Det var jo egentlig meningen..

    .. at dette indlæg skulle handle om mine blå sandaler. De koboltblå rem-sandaler, som jeg finder så ganske uerstattelige. Jeg har ledt hver eneste sommer, men uden held. Så i år ville jeg lave et indlæg om det – det kunne jo være, at en af jer havde et bud på noget der lignede.

    Jeg skulle bare lige en snus forbi facebook – jeg vidste at enten A eller jeg har et billede af mig iført dem.

    Et billede som er som sunket i jorden. Til gengæld fandt jeg åndssvagt mange minder, ting som jeg havde glemt og tonsvis af …

  • A,  antivoksen,  der var engang,  fjoller,  K

    Husker du, dit fritidsjob?

    .. eller dinE fritidsjobS?

    Vi snakker ofte om at vores jobs er total uglamourøse. At være kommunalt ansat i hjemmeplejen og som ergoterapeut i bostøtte-regi, levner ikke mulighed for et look med nyglattet hår, kjoler og dyre vaner (som fx at ankomme dertil på andet, end to halvflade hjul, iført noget nogenlunde vindtæt og ditto uglet knold).

    Samtidig kommer både ens fysik, tålmodighed og indimellem kvalmegrænse også på en test, og har man selvironien i orden, er det faktisk meget givende på ens arbejde – men yet again, ikke så prestigefyldt. Og vores fortællinger derfra er ofte temmelig interne og …

  • A,  åh nej,  antivoksen,  der var engang,  Uncategorized

    Det her minder mig om #1

    .. 2007. Sneen altså – for det år kom der så meget, at det blev kaldt den værste i ti år.

    Resultatet blev nemlig, at jeg sneede inde hos K. Noget, der passede mig aldeles glimrende. Siden hun var hjemme efter “første udflytning”, i barndomshjemmet for en ti måneders tid, havde vi delt værelse. Og efter den periode, var det endnu mere umuligt end ellers, at skille os ad. Mobilabonnementet CBB gjorde det muligt for os at ringe gratis sammen to timer hver dag – et styk fra hver mobil – og det overskred vi ofte. Hun kom gerne …

  • A,  der var engang,  fortællinger,  Hvad med dig,  jeg elsker det

    Hvad hedder du? Og hvorfor?

      Navne, har altid fascineret mig. Jeg er altid vildt nysgerrig for at høre hvad folk hedder, eller hvad deres børn hedder og hvorfor.
      Og det er ikke noget nyt. Siden jeg var barn har jeg gået meget op i, hvorfor vi herhjemme hed som vi gjorde, og hver tegning skulle skrives navn på, ligesom alle figurene derpå skulle navngives. Jeg skelnede mellem børne, voksen og gammel-menneske navne, og var ikke i tvivl om hvad der var pænt og grimt, i min bog. Senere havde alle mine bamser, mine syv Shelly-dukker faste navne, ligesom Barbierne og dukkehus-familien. Så da min skriveinteresse