A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  ego,  jeg glæder mig

Alt alt for meget ævl om eget ego, halejagt og desserttapas.

Halløj og glædelig mandag, fra soon-to-be-“karantæneland”. Min sidste vagt er idag.

K gav en update i sit indlæg igår (Når man får det, man bad om) på sin status, og tænkte, I så ledes også kunne få min.

Jeg har ærligt talt brugt meget af forrige uge, på at diskutere med min hjerne om, hvad sti, jeg skulle vælge. Mit hoved har mildest talt været eksplotionsklart. Mit ego var egentlig først glad for, ikke at skulle 14 dage i hjemmeisolation – for kæft, det ér jo bare ikké mig (get real, Anne, det er jo ikke nogens kop the), og så var det jo også godt, at kunne gøre lidt nytte.

Jeg har nemlig holdt mig fra cafeer, Salling, bibloteker og aflyst teater og brunchudflugt osv. allerede et par dage før lockdown, pga. almen hensyntagen til nødsituationen, og pga. den gruppe mennesker, jeg omgåes.

Det er jo verdens nemmeste job at være en helt, hvis alt du skal, er at vaske hænder og blive hjemme – det burde enhver kunne finde ud af, ikke?

Så det havde jeg tænkt mig at gøre – og så at snuppe lidt ekstra vagter her i dødvandet, og få lidt ekstra på kistebunden. Jeg skulle hvertfald ikke trodse forbud, og coronahygge mig med alle tosserne, der stadig tager på cafe og i Ikea – men så kunne jeg vel tjene lidt.

Men samvittighedens net strammede pludselig sit greb, da det hele skred. For jeg mener samtidig, at man SKAL overholde regeringens anbefalinger, og blive hjemme fra job, hvis man kan. Og pludselig kom lockdown og den store hammer, hvor allé skulle hjem – ikke kun kontorfolk. Også dem i brancher, der lignede min – skoler og institutioner. Og det var da at jeg opdagede, at den mulighed også inkluderede mig. Og var alt ikke længere så sort/hvidt.

Jeg arbejder som bekendt med udsatte borgere, på en kæmpe arbejdsplads, med flere hundrede mennesker, hvortil jeg kommer i kontakt med ræddi mange forskellige folk som “springer”. Og jeg kan jo både være potentiel raskesmittebære, som med min funktion, måske ville kunne give noget videre til alle enheder. Dét kunne jeg for det første, slet ikke bære tanken om – ligeledes, at smitte udsatte familiemedlemmer, grundet min stilling, hvor er ude blandt så mange. Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv.

Og alle der kan, omkring mig, har gjort sig umage – Skægaben og min mor arbejder hjemme, K er i karantæne, Lille E studerer hjemme og Svoger T sidder på et lille firma med fem andre, der holder sig langt fra hinanden.

Alle, på nær så lige mig – dog mest fordi jeg, ikke troede, jeg kunne.

Så da jeg kom i tanke om mit feriebrev, der lå og lurede i e-boks på 14. dag, opstod en ny tanke. Jeg arbejder nemlig deltid, og ligger således altid blot mine feriedage, på mine fridage, og får dermed min løn ovenihatten. Pisse smart! Det er så at sige, min “sommerferieopsparing” – og i år havde jeg set frem til, endelig at få mig en elcykel.

Og så kom Coronadjævlen, tanker om solidaritet, risici og opfordring på landsplan, til ego-vækgemmeri.

Så da feriedagene dukkede op i min hjerne, indså jeg, at jeg faktisk kúnne overholde min karantæne – helt efter bogen. Og jeg savnes ikke; der er fuld gang i sedler til de, der ønsker at opgradere til fuldtidsstillinger i disse dage ved afbud, og der er flere navne på dem allerede. Springerdelen, forsøges nemlig reduceret – selvfølgelig. Så her skuffer jeg ikke nogle, og desuden er min ferie jo også ganske berettiget.

Og jeg måtte derfor konkludere, at der kun var en ting at gøre: De feriedage, skulle lægges på mine arbejdsdøgn i karantænen, skulle de sgu. Der er 7,5 dage at smide på, og det svarer fint til mine vanlige 25 timers ugentlig arbejde. Og denne gang må pengene så blive til min løn, ikke bonuspenge. Farvel til elcykel, goddag isolation.

Og ved I hvad? Det føles edderbankme helt rigtigt – mega-giga-røvkedeligt og helt, helt rigtigt. Min knurrende frygt og dårlige samvittighed over, at bryde alle regeringens råd, er lagt i seng, sammen med mig. Bogstavelig talt. Tog beslutningen og jeg sov 9 timer i streg i nat. Det er flere uger siden, jeg sidst har sovet bare 7 – og før det, længe siden jeg sov 7, uden opvågninger. Jeg sover næsten altid kun 6. Men en sten faldt da tydeligvis fra mit hjerte.

Så nu er der bestilt haveting på Bauhas’ “click and collect” (så vi ikké skal ind i selve butikken) til nye terassehegn og højbede, planlagt skovture med takeaway i skovområdet “Østre Ådalen” (som altid har tons af tomme bord-bænke sæt ved skovstierne), lavet aftaler med K om hjemmehygge og ligeledes med Lille E og Svoger T, (der alle er symptiomfrie og holder sig forsamlinger og alle udsatte i de kommende 14 dage – altså aftaler med få udvalgte mennesker, udfra det, som regeringen ser som værende ok, hvis der holdes afstand og sprittes af. Det familie, der er udsatte, venter jeg med at se jf reglerne) … og måske jeg også lokker mig selv til at male trappen ovenpå!

Nu må vi se – jeg har jo ti tommelfingre, dog tænker jeg, at det om ikke andet, bliver skægt at prøve!

Men NU skal vi da lige ha’ set på “Ugen Der Gik” skal vi ikke? Før de lukkede byen ned, frarådede alle unødig kontakt med svage og biblioteket var åbnet.

Det tror jeg vist nok!

Mine dage gik fx med at:

.. havde det hyggeligste besøg af mor & far, som havde den dejligste og længe ventede indflyttergave med, som jeg snart på introducere.
.. gået min sidste tur i laaange tider ind til byen, hvor der endnu kun var regler for 1000 mennesker samlet, og folk græd snot over MGP.
.. og selvom vi selv smed billetter væk til teater den aften til en sal med 100 mennesker (fordi K og jeg synes, at det var bedst, at være lidt småhysteriske), endte vi dog stadig på café – heldigvis en ok stille aften på Abbey.
Og selskabet jeg var med, var sjovt nok i top!
.. haft den her på hjernen, som Jøden sang i hælene på SARS og fugleinfluenza, kaldet “vask dine hænder, svin”. Den burde få renæssance!
.. haft flødeboller med til kaffen.
.. hvor der ogsåvar citronkage at smage på. Just my luck.
.. brugt rigeligt med handsker på job. Ligeså mange som jeg plejer, for at være mere præcis. Er kendt som hygiejnenazi allerede.
.. fundet ud af, at vores havd gemmer på den smukkeste blomsterbusk.
.. spist junk fra Pizzamand, som konstant rendte og sprittede alt og alle af – de vil sgu opretteholde den elitesmiley de har, det var tydeligt. Go’ stil!
.. katten var dog ikke spor coronainteresseret og jagtede blot sin hale, mens vi andre sprittede løs og tørte hænder af i engangspapir på badeværelset, fremfor at dele håndklæde.
.. og nød, at få søde, små anrettede skåle med opdelt slik på, kyndigt ophældt fra nye poser – det var akkurat som at få tømt en pose skattejagt slik til en børnefødselsdag. Bare meget bedre – for fremfor sukkerhalskæder og rosinpakker, var det ovenstående luksus, Lille E havde fundet frem.

Hvad lavede du før lockdown? Og er du hjemsendt fra jobbis?

(And remember: Be a hero – wash hands and stay at home, any time you can – it’s easy and you save lives, just buy doing so)

8 Comments

  • Birgitte B

    Jep, sendt hjem for at arbejde og det går egentlig ok lige i dag. Håber vi kan nøjes med de 14 dage hjemme. Jeg har ikke set andre end dem, jeg har gået tur med udenfor og tænker at hvis vi alle holder os på afstand, så går det. Kh. Birgitte

    • venterpaavin

      Det lyder fornuftigt🍃. Jeg skal jo helt automatisk tilbage efter de 14 dage, uanfægtet af om karantænen fortsætter, for så har jeg ikke flere feriedage at rutte med – og selvfølgelig, vil jeg også gerne bidrage til at passe de svage i al almindelighed, også hvis krisen fortsætter 💗 Er dog glad for, at kunne bidrage til smittestop i denne omgang. Men ligesom du, håber jeg virkelig også, at alle gør sig umage, og at resultatet bliver, at flere kan vende tilbage efter disse to uger 😀👏🏻

      – A

  • Nina W.

    Blev sendt hjem allerede fra torsdag i sidste uge. Skal arbejde hjemme i de næste 14 dage, men ingen ved hvad der sker. Har indrettet arb. plads i vores gæsteværelse – hentede skærm osv på arbejde i går. Vores lille hund synes dog at han skal med på job, så han kurv er slæbt her ind og han har så ligget og snorket og krydret sin lille r.. hele dagen. 🙂 Men super hyggeligt med selskab.

  • Lene

    Hos os er der ikke noget, der hedder arbejde hjemme. Vi skal jo stadig passe syge mennesker. Men jeg havde i forvejen ferie fra i dag og 13 dage frem, så med mindre at mange kolleger bliver syge, kan jeg se frem til ferie i ensomhed. Min mand og jeg tolker anderledes end jer, så familie er også valgt fra. Jeg føler også at jeg har en forpligtelse til at undgå smitterisici så vidt muligt, for jeg plejer at være en af dem, der aldrig bliver syg, heller ikke under influenzaepidemien forrige år, så jeg skal gerne kunne være en god arbejdskraft, når andre falder.
    Men jeg er lige kommet i et dilemma, for min elskede moster er død. Det bliver en meget stille begravelse, men jeg er en af få inviteret, så jeg satser på alenekørsel i bil, afstand i kirken og hurtigt hjem igen. Og for at beskytte gemalen mest muligt, sætter jeg mig selv i karantæne bagefter i vores sommerhus. Bliver jeg syg har jeg ni dage til at komme ovenpå igen.

    • venterpaavin

      Jeg har heller ikke haft influenza siden jeg var 19, altså for ti år siden, og er vist også i kategorien “aldrig syg”, med undtagelse af to x mavesyge, fordelt på den årrække😄.
      Jeg kondolerer mht. din moster – det må være uhyre svært at navigere i sådan en situation, med alle de regler der er for at samles.
      Og godt, I er så gode til at passe på hinanden hos Jer – jeg har valgt ikke at tolke på nohet, men holder mig strengt til regeringens anbefalinger, om at man kan godt mødes i privaten, med 1 eller to symptomfrie mennesker hvis man tager alle forholdsregler – ellers er jeg kun ude for at handle varer, eller gå tur på de stille villaveje, hvor man max møder en løber og en barnevogn på hele turen, og hvor man kan krydse foretov. Så på baggrund af det, har jeg 3 disse raske mennesker (som overholder hjemmekarantænen og ikke generelt har nogle gæster eller går ud, som jeg selv), på min “gæsteliste” og som jeg omgåes disse dage, ink. nul berøring, afstand og afspritning. Mine forældre og de venner, der er sendt på job, pausere jeg.
      Vi må håbe, at den indsats vi gør, alle os, der følger reglerne til fulde, giver noget luft i systemet 🙂

      – A

  • Madame

    Ja det er virkelig nye tider, og der er mange overvejelser, vi må gøre os alle sammen. Det er så mærkeligt at skulle holde sig hjemme så meget som overhovedet muligt. Vi køber ind tidligt for at undgå at møde andre. Og skal man fx tage på familiebesøg, når man bliver inviteret? Jeg vælger nok at aflyse/udskyde.
    Skønne billeder – jeg er vild med billedet af katten.

    • venterpaavin

      Vi er hvertfald blevet inviteret ud af huset, og har udskudt, og har selv aflyst vennebesøg i Århus – simpelthen for at beskytte alle bedst muligt 🙂
      Men ja, det er skørt at alt er vendt op og ned. Jeg handler også ind om formiddagen – sidst var der kun tre biler ved Netto, så det var dejligt.

      Katten var også en charmer, som altid – en værre ballademager, men stadig sød 😄

      – A

Leave a Reply to venterpaavin Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *