blogleg,  bøger,  dagens humør,  snaksnak

Et øjebliksbillede

.. det sidste musiknummer, jeg afspillede, er:

A: “Papirmagt” med Blæs Bukki.

K: ‘Kender rigtig mange // høj 5’er’ med Specktors

.. mit sidste køb, var:

A: Et nyt armbånd – har ikke gået med armbånd i årevis, men pludselig var de her fine nogle lige ved disken, og så måtte jeg pludselig bare eje et. De er flottest i sæt, og min mor, der var med på shoppetur, gav mig det første, hvortil jeg også fluks købte et selv. Er helt forelsket i dem.

K: Ny hårbørste – sådan er fancy en til mit filtrede garn. Og jeg elsker den faktisk allerde lidt. Friseret hår flere gange, de seneste dage, end jeg har det sidste halve år.

.. det sidste jeg spiste, var:

A: Sådan en chokobar med crunchy karamel og et knækbrød med pikantost.

K: Skyr med blåbær og chiafrø – meget atypisk for mig, men jeg fik den med i stop-madspild-pose igår, så spises det skulle den. Dårlig dag, da jeg har pulled pork i ovnen, og det dufter skønt – modsat skyr.

.. min sidst aflyttede lydbog hedder:

A: “16 år i fængsler” – er helt hooked på fængselsbetjent-beretninger pt., det er helt utroligt, hvad de kan fortælle. Det er bog nummer 3 i genren, jeg har fingre i.

K: ‘Arven del 1’ – eller jeg faktisk kun 5 timer inde i den. Den jeg lyttede før hedder ‘Brisinger’ og er fra samme serie. Kun 25 timer tilbage til slut, så vidt jeg kan regne ud.

.. det sidste, jeg grinede højlydt af, var:

A: X antal upassende ting, der blev sagt på gårsdagens veninde-udflugt på caféen. Håber ikke, nogen lyttede med. Mest for deres egen skyld.

K: Da jeg modtog nedenstående meme med teksten ‘Dig og A på togt?’. For ja, det er vist ikke et helt skævt bud på vores ungdomstogter.

.. mit seneste glas vin drak jeg, i selskab med:

A: Skægaben, her i mandags – han inviterede på godt selskab og gourmet-lækkerier (ink. fancy snacks fra frituren og vin), hvilket altid vinder mit hjerte.

K: Tidligere kollegaer, som med tiden er blevet veninder. Jeg var inviteret på grill og fest, og det var helt fantastisk hyggeligt.

.. sidst jeg fordybede mig var:

A: Nu her, da jeg lavede kort og pakkede gave ind til Lillesøster E’s kandidatfest og fødselsdagsfejring – har en rædsom håndskrift og vil jo allerhelst gøre det så pænt så muligt. Slaget står lørdag kl. 15, og jeg glæder mig.

K: Da jeg forsøgte at sætte mig ind i mit næste kreative projekt. Der er jeg er allerbedst til at koncentere mig, og der hvor jeg virkelig finder roen.

.. min næste plan er:

A: Et lørdagsbesøg hos min veninde, for at se hendes nye hus, og spise frokost. Hun er flyttet ind for nylig, kun et stenkast fra mig, frem for de 6 kilometer væk, ovre i Nørresundby. Det er helt fantastisk.

K: At komme videre med nogle af de ideer jeg har til mit lille snirkelvaerk. Jeg får nye ideer hvert femte minut, og jeg skal vist til at have dannet mig et overblik.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *