blogleg,  fortællinger,  snaksnak

5 spørgsmål til din søster

A spørger K:

Hvis du måtte vælge at bytte hår/frisure med nogen, hvem skulle det så være?

Jeg vil faktisk helst have langt, mørkt hår – men at få det farvet lidt J-Lo-agtigt med gyldne striber (og så også få den ekstra volumen) ville jeg slet ikke sige nej til.

Du læser HF op på fjernstudie pt. – hvilke fag har overrasket dig på godt og ondt?

Samfundsfag er en del nemmere end jeg troede – til gengæld er jeg så vanvittig idiotisk, når det kommer til kemi og geografi. Jeg kan virkelig blive overrasket over min egen dumhed, i nogle sammenhænge. Det er tydligere end nogensinde, at jeg aldrig nogensinde har været en flittig elev.

Hvilken hverdagsspise, er et hit lige nu, hjemme ved dig?

Dåsetun! Jeg elsker det bras, og spiser det rørt og med dåsemajs, mayo og hvad jeg ellers har i køleskabet. Fantastisk spise.

Hvad oplever du, folk husker dig for, hvis de genkender dig?

Det aner jeg faktisk ikke. Ved ikke, hvem der skulle genkende mig. Før i tiden var det udseendemæssigt min mund – den havde folk da i hvertfald travlt med at kommenterer på. Personlighedsmæssigt aner jeg det ikke, ingen har sagt det til mig, men måske at jeg er hende fra hjemmeplejen?

Hvad er dit næste køb til gaderoben?

Strømpebukser. Jeg synes altid jeg mangler. Det skyldes nok, at jeg kun går i kjole og har en tendens til at ødelægge dem, så snart jeg får dem indenfor døren.

K spørger A:

Hvad er det grimmeste du ejer?

Alt praktisk jeg ejer, er grimt. Har et helt rum til det – både tøjstativ, strygebræt, vasketøjssorteringssystem, Skægabens bryggergrej mv. er stuvet ind i et rum for sig. Så kan jeg jo næææsten lade somom det ikke findes.

Hvilken udsigt gad du godt vågne op til hver morgen?

Ham jeg allerede har, som sover ved siden af. Kan jeg ovenihatten også få evig solskin udenfor vinduet og selvstøvsugede gulve, vil jeg dog ikke klage

Hvad bryder du dig ikke om, altså sådan helt uden grund eller fornuftig forklaring?

Lyden/følelsen af vat der rives over, voksne der synger fødselsdagssang for andre voksne, Coldplay, pandekager og vafler, københavnsk dialekt, samt alle former holdsport.

Hvor er det underligste sted at du har fundet noget, du har haft mistet/gjort væk?

Fandt engang mit pas bag komfuret. Og et sæt nøgler under et håndklæde + en Magretheskål, der stod til tørre, som det eneste jeg havde vasket op i hånden.

Fandme dumt, og begge gange tømte jeg alle skuffer, skabe, jakker, kufferter, tasker m.v, og mit hjem lignede psykopatisk indbrud.

Hvad er det bedste og mest brugbare du har lært hjemmefra?

At man skal gøre sig umage i sine relationer, og at man altid får mere igen end man giver. At smålighed er en dødssynd og at man altid skal glæde sig på andres vegne. At offerrollen er selvbedragerisk, og at selvironi og taknemmelighed er vejen frem.

Disse ting er aldrig blevet ordret sagt, men nærmere indoktrineret, og jeg ser også værdierne gå igen hos begge mine søstre.

One Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *