• der var engang,  fortællinger,  jeg elsker det,  K,  Snirkelvaerket,  tilbageblik

    I en verden af garn

    Jeg er, blevet endnu mere bid af dette her garnfarvning, end jeg troede muligt. Jeg har faktisk aldrig været hobbytypen. Som barn forsøgte jeg med diverse fritidsinteresse, men jeg fik aldrig hverken smag for badminton, spejder, dans eller noget. Måske heller ikke de mest oplagte valg, når man ser, hvor dorsk og anti-friluftsliv jeg er den dag idag. Det eneste jeg formåede, at hænge i med var kor – der gik jeg i flere år, indtil jeg opdagede øl, drenge og livet som teenager. Så var det lissom slut.

    Som voksen har det været endnu værre. Jeg tror faktisk ikke, …

  • A,  facts,  ferie,  fjoller,  fortællinger,  K

    Feriefacts om os

    Vi har ferieret sammen igennem hele vores liv, og vi elsker det mere end det meste. Nu, hvor vores sidste bid af sommerferien er nær, har vi brugt en god del af dagen på, at planlægge vores efterårsferie. Det er nemlig der vi plejer, at tage en tur ud af landet et par dage, hvor vi ter os som grever og baroner. Og der er grænsende til hyggeligere end alt.

    Den slags planlægning får os altid til, at se tilbage på de forgangende rejser og de begivenhed, som har beriget os på godt og ondt.

    Og nu vil vi belemrer …

  • A,  fortællinger,  hverdag,  K,  snaksnak

    Et øjebliksbillede

    Mit sidste:

    .. måltid var:

    A: Natmad part 2, kl. 2.23 – spiste da jeg kom hjem fra aftenvagt kl. 23.20, men to timers læsning efter, måtte jeg lige på ost+knækbrødsvognen, før jeg lagde mig til at sove henad 3.

    K: Jeg spiste en mini chokoladeskilpadde, som jeg fandt i bunden af min taske, engang i går aftes, eller i nat var det måske. Ved dog ikke, om den decideret kan betragtes som et måltid.

    .. sidste sms du sendte:

    A:

    K:

    .. sidste messenger-samtale var med:

    A: K og Lillesøster E, som jeg lukkede i kl. …

  • der er altid noget at fejre,  der var engang,  fjoller,  fortællinger,  jeg drømmer om,  snaksnak,  tilbageblik

    Det var jo egentlig meningen..

    .. at dette indlæg skulle handle om mine blå sandaler. De koboltblå rem-sandaler, som jeg finder så ganske uerstattelige. Jeg har ledt hver eneste sommer, men uden held. Så i år ville jeg lave et indlæg om det – det kunne jo være, at en af jer havde et bud på noget der lignede.

    Jeg skulle bare lige en snus forbi facebook – jeg vidste at enten A eller jeg har et billede af mig iført dem.

    Et billede som er som sunket i jorden. Til gengæld fandt jeg åndssvagt mange minder, ting som jeg havde glemt og tonsvis af …

  • fjoller,  folk er freaks,  fortællinger,  K,  kender i det,  snaksnak

    Tænk, hvis nogen engang havde sagt til mig..

    Det er ikke fordi, at jeg går og tænker over den slags til hverdag, men der er mange ting, som jeg tager for givet. Ting, som efterhånden er så indgroet i min hverdag, at jeg ikke længere tænker over, hvor underlige eller vidunderlige de egentlig er.

    Prøver lige at tænk, hvis nogen engang, da jeg var barn eller ung sagde til mig:

    .. Du kommer faktisk til at gå rundt med en lommeregner på dig konstant, drop bare det der hovedregning.
    Åh, hvilken lykke – og hvilket held! Jeg fik det jo faktisk aldrig lært.

    .. Du står frivilligt op

  • fest fest fest,  fjoller,  fortællinger,  Idiot,  K,  kender du det,  Uncategorized

    ‘Jeg var fuld, da jeg gjorde det’..

    .. svarede jeg en kollega. Hun spurgte til de flotte brændemærker og den fine knivskade, som lige nu pryder mine hænder. Det fik mig til at tænke på, hvor ofte det var en undskyldning den gang vi var unge og smukke. Eller hvad det måske ofte var en undskyldning for.

    For nu om dage kan den slags tendere til, en antagelse, om en vild aften – selvom det vidst egentlig i højere grad vidner om klodsethed og ikke beruselse. Man burde selvfølgelig heller ikke efterstræbe sig den slags i min alder, men vi elsker de gamle historier fra vores unge …

  • A,  blogleg,  fortællinger,  PURE NICENESS,  samlerpsykopat

    Lige nu #4

    – hører jeg: “Killing in the name of” og “Last resort” – husker I dem? Selvom vi (som bla. nævnt her) altid har befundet os bedst i rapkulturen, har Disturbed og lignende metal også fundet vej til cd-hylderne i teenageårene.

    – spiser jeg: Stuvet hvidkål og frikadeller (vildt gangsta! Eller. Nok ikke). Og så har jeg også pt. hytteost og kokossirup til/på alt, hvor det bare giver nogenlunde mening.

    – ser jeg: “No pain – no gain”, som den sidste der har været blændet op på, på Netflix. Total lam og overgearet actionkomedie, hvor tre snotdumme bodybuilders med …

  • A,  anbefaling,  dagens humør,  fortællinger

    Fortæl mig: Hvad ville du have spillet?

    Jeg var for nylig til et arrangement på Aalborg bibliotek, hvis koncept jeg faldt pladask for.

    Det hedder Lytte Lounge, og består af to timer’s musik, udvalgt og beskrevet af to af husets musikinteresserede bibliotikare (ink. fri kaffe/the og småkage-pause) – hver gang over et nyt tema.

    Sangene skiftes de to klygtige herre, til at vælge, og skitsere kort, hvad nummeret har betydet for dem/for Danmark da det kom frem og historien bag – det kan være bandets historie, eller historien om, hvordan de første gang hørte det på Tønder festival, eller havde det som kærestesang i teenageårene.

    Sindssygt hyggeligt …

  • A,  der var engang,  fortællinger,  Hvad med dig,  jeg elsker det

    Hvad hedder du? Og hvorfor?

      Navne, har altid fascineret mig. Jeg er altid vildt nysgerrig for at høre hvad folk hedder, eller hvad deres børn hedder og hvorfor.
      Og det er ikke noget nyt. Siden jeg var barn har jeg gået meget op i, hvorfor vi herhjemme hed som vi gjorde, og hver tegning skulle skrives navn på, ligesom alle figurene derpå skulle navngives. Jeg skelnede mellem børne, voksen og gammel-menneske navne, og var ikke i tvivl om hvad der var pænt og grimt, i min bog. Senere havde alle mine bamser, mine syv Shelly-dukker faste navne, ligesom Barbierne og dukkehus-familien. Så da min skriveinteresse
  • A,  dagens humør,  fortællinger

    Lørdagslykke – et flashback.

    Idag er det lørdag, og jeg har glædet mig. Ikke til aftenvagten, der i dagens anledning først starter kl. 16, men til at se den person, jeg skal bruge timerne op til med.

    Min pragtfulde, ældste (eller.. altså ikke sådan aldersmæssigt, mere sådan årsmæssigt) barndomsveninde, er nemlig hjemme i Aalborg og jeg bliver fantastisk glad hver gang. Min søde, søde M.

    Vi har boet overfor hinanden i ca. 19 år, lige siden jeg blev skudt ud, en efterårsdag i oktober år 1990, hvor M allerede stavrede rundt i sin flyverdragt og var få måneder fra, at fylde to.

    Vores store …