• A,  blogleg,  fortællinger,  PURE NICENESS,  samlerpsykopat

    Lige nu #4

    – hører jeg: “Killing in the name of” og “Last resort” – husker I dem? Selvom vi (som bla. nævnt her) altid har befundet os bedst i rapkulturen, har Disturbed og lignende metal også fundet vej til cd-hylderne i teenageårene.

    – spiser jeg: Stuvet hvidkål og frikadeller (vildt gangsta! Eller. Nok ikke). Og så har jeg også pt. hytteost og kokossirup til/på alt, hvor det bare giver nogenlunde mening.

    – ser jeg: “No pain – no gain”, som den sidste der har været blændet op på, på Netflix. Total lam og overgearet actionkomedie, hvor tre snotdumme bodybuilders med …

  • A,  anbefaling,  dagens humør,  fortællinger

    Fortæl mig: Hvad ville du have spillet?

    Jeg var for nylig til et arrangement på Aalborg bibliotek, hvis koncept jeg faldt pladask for.

    Det hedder Lytte Lounge, og består af to timer’s musik, udvalgt og beskrevet af to af husets musikinteresserede bibliotikare (ink. fri kaffe/the og småkage-pause) – hver gang over et nyt tema.

    Sangene skiftes de to klygtige herre, til at vælge, og skitsere kort, hvad nummeret har betydet for dem/for Danmark da det kom frem og historien bag – det kan være bandets historie, eller historien om, hvordan de første gang hørte det på Tønder festival, eller havde det som kærestesang i teenageårene.

    Sindssygt hyggeligt …

  • A,  der var engang,  fortællinger,  Hvad med dig,  jeg elsker det

    Hvad hedder du? Og hvorfor?

      Navne, har altid fascineret mig. Jeg er altid vildt nysgerrig for at høre hvad folk hedder, eller hvad deres børn hedder og hvorfor.
      Og det er ikke noget nyt. Siden jeg var barn har jeg gået meget op i, hvorfor vi herhjemme hed som vi gjorde, og hver tegning skulle skrives navn på, ligesom alle figurene derpå skulle navngives. Jeg skelnede mellem børne, voksen og gammel-menneske navne, og var ikke i tvivl om hvad der var pænt og grimt, i min bog. Senere havde alle mine bamser, mine syv Shelly-dukker faste navne, ligesom Barbierne og dukkehus-familien. Så da min skriveinteresse
  • A,  dagens humør,  fortællinger

    Lørdagslykke – et flashback.

    Idag er det lørdag, og jeg har glædet mig. Ikke til aftenvagten, der i dagens anledning først starter kl. 16, men til at se den person, jeg skal bruge timerne op til med.

    Min pragtfulde, ældste (eller.. altså ikke sådan aldersmæssigt, mere sådan årsmæssigt) barndomsveninde, er nemlig hjemme i Aalborg og jeg bliver fantastisk glad hver gang. Min søde, søde M.

    Vi har boet overfor hinanden i ca. 19 år, lige siden jeg blev skudt ud, en efterårsdag i oktober år 1990, hvor M allerede stavrede rundt i sin flyverdragt og var få måneder fra, at fylde to.

    Vores store …

  • fortællinger,  Føljeton,  snaksnak

    Historien om dengang, hvor jeg ikke fandt ud af, hvad skulle være når jeg blev voksen (4)

     

    img_3422.jpg

    Min facebook status, den dag jeg sagde mit første fuldtidsjob op. 

    Har du læst del 1 ,  og 3?

    Dette indlæg har været længe undervejs. Jeg overvejede næsten, ikke at færdiggøre min lille føljeton. Det ville ligesom være prikke over i’et i historierne om, at jeg aldrig rigtigt gør noget færdigt. For for sådan forsætter min historie faktisk.

    Sidste afsnit sluttede med et opkald fra hende, som viste sig at skulle blive min chef de næste par år eller tre. Jeg fik nemlig jobbet, ligesom alle andre, der søgte der. Telemarketing blev min nye hverdag. Jeg sad …

  • A,  der er altid noget at fejre,  der var engang,  fortællinger,  Uncategorized

    Endelig fredag, baggrundshistorien * fodnote 1.

     

    øl.jpg

    Jer læsere, som der kommer forbi på jævnlig basis ved, at man her på bloggen, altid kan forvente et “Endelig fredag” indlæg. Altid indholdende et fjollet Harry-Potter meme og overskriften “Endelig fredag”, hvorledes vi i årevis har ringet ugens fridage ind.

    Og det slog mig, at der faktisk knytter sig en historie til, som aldrig er blevet fortalt.

    Umiddelbart er det åbenlyst at byde weekenden velkommen med et joke-indlæg, men for to kommunalt deltids-ansatte damer som os (der jo har ligeså mange arbejdsweekender, som friweekender), kan det umiddelbart virke sært. Sagen er blot den, at vi ikke nænner at …

  • fortællinger,  Føljeton,  snaksnak

    Historien om dengang, hvor jeg ikke fandt ud af, hvad skulle være når jeg blev voksen (3)

    IMG_3319
    Har du læst del 1 &

    Dette afsnit burde nok i virkeligheden have haft titlen ‘Det er ikke studenterhuen, der trykker’.

    Starten på gymnasiet blev nemlig en langvarig kamp for mig, og formentlig alle omkring mig.

    Jeg er nu 17 år, og starter på byens bedste gymnasie. Jeg skal læse HF og kommer i en klasse med både nye og gamle bekendtskaber. Jeg var lige flyttet sammen med min daværende kæreste, og jeg ved ikke om det bidrog til, at denne oplevelse ikke ligefrem var en succes. For når den ene part aldrig skal ud af sengen, og den …

  • fortællinger,  Føljeton,  K

    Historien om dengang, hvor jeg ikke fandt ud af, hvad skulle være når jeg blev voksen (2)

    IMG_2681 2.jpg

    Har du læst del 1 – ellers finder du den her

    At begynde på Tekniskskole var en stor omvæltning for mig. Når man har gået på en lille sød friskole, og et års tid på jævn størrelse privatskole, er en standart uddannelsesinstitution noget af en mundfuld. Jeg følte, at der var mange hundrede mennesker at forholde sig til, lige pludselig. Efter som, at jeg ikke rigtig havde behøvet, at skaffe mig selv nogle venner, siden jeg var cirka 6 år, skulle mit sociale talent pludselig hives op af hatten og finpudses. Jeg søgte højt og lavt, efter nogle ligesindede, blandt …

  • A,  fortællinger,  jeg elsker det,  Uncategorized

    Tak, mor.

    disneymor

    .. for at have opflasket mig på byens bedste hjemmebag, sarkasme, ordre om at lege ud i godt vejr og sørget for, at der strømmede Poul Krebs i højtaleren, så snart far var udenfor hørevidde.

    .. for ikke at protestere, da jeg ville konfirmeres i hængerøvs-bukser og tanktop (og Lillesøster E i sort kjole med strutskørt), selvom nogle forældre himlede med øjnene i kirken.

    .. for at opmuntre til alle former for psykopatisk samler-mani og bla. bruge timevis på at gennemrode butikker for udgåede Diddel-kort i slut 90’erne, og sætte dem i album.

    .. for at lade mig have ældre

  • A,  anbefaling,  fortællinger

    Heathers, The Musical – en anbefaling

    I torsdags havde jeg inviteret min søde mand på date.

    Teatergruppen “Musicaliber”, der på jævnlig basis laver fortolkninger på klassiske stykker, var nemlig på plakaten på Aalborgs Hem’li Teater, og de plejer altid gøre det godt.

    Sidst, jeg så noget fra deres hånd, var det “Den Eneste Ene” der stod for skud, og jeg gik helt 90’er nostalgisk og høj derfra.

    Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg også måtte give “Heathers” et skud.

    Selv havde jeg aldrig hørt om stykket, men kan forstå, det er en ungdomsklassiker fra 1988, og efter forestillingen forstår man godt hvorfor.

    Den …