antivoksen,  dagens humør,  fjoller

5 spørgsmål til din søster

A spørger K:

Hvad er du inde i en god vane med lige pt?

At sove – jeg har altid været den dårligste søvnperson i verden, men melatonin og faste sengetider har været vejen frem for mig.

Hvilke fem film har du formentlig set flest gange i dit liv?

Hmm.. ja, den var værre. Jeg tror jeg vælger, at svare med de film, som jeg ser for mig selv – for ellers er det umuligt at huske. Jeg tror at det må være “Yes Man”, “Bridget Jones Diary”, “13 snart 30”, “Deadpool” og “Frozen”. De vinder hvergang, og jeg er kæmpe fan af at gense film, genlæse bøger og serier ser jeg også om og om igen. 

Hvad er du bange for, der ku’ ske for dig?

Alt! Jeg kan forestille mig at går galt med alting, hvis jeg giver mig selv lov – så jeg forsøger at afholde mig fra den slags tanker. 

Hvilken danon er din favorit?

Jordbær – ingen over, ingen under! Spiser i skrivende stund den der jordbær/lime-skyr, der smager lidt der hen ad, og jeg elsker det. 

Pest eller kolera?

Åh, så skal jeg jo have fat i google. Jeg er jo ikke helt skarp på, hvad det der kolera er. Ved I andre det? Er det noget af det der paratviden, som jeg mangler rigtig meget af.
Nå, kolera kan behandles med salt og væsketerapi, så den snupper jeg.

K spørger A:

Ville du rejse frem eller tilbage i tiden, hvis du fandt en tidsmaskine?

Nej, det tænker jeg ikke – når man ser “Tilbage Til Fremtiden” virker det temmelig uoverskueligt, hvertfald hvis man rejser tilbage, til ens eget liv. Og ville nok være alt for bange for, den crashede og jeg ikke kunne komme hjem.

Men at rejse tilbage til 1998 og se en “Hvid Sjokolade”-koncert eller forbi ‘92 for at se landets gader, da Danmark vandt EM, ville være da være en fantastisk mulighed.

Hvad var din yndlings leg som barn?

Jeg elskede særligt at lege med Playmobil, når det var mig selv, og der var det særligt det at bygge en verden op og skabe personligheder til alle. Men så havde jeg også mange veninder, jeg legede med Barbie med – og her var der en klar favorit. For uanset om det var med Ditte, Siv, Mia eller kusinerne og vores slæng, var det som regel noget med at bo selv eller flygte, for at komme væk fra nogle onde forældre eller mand (så kunne man jo ha’ en Shelly med), og man så man “tilfældigt” stødte på den anden Barbie, som var samme sted i livet. Så kunne man nemlig bygge et hus op helt fra starten, og snakke om indretningen, mens man fortalte sin livshistorie. Det var helt klart meget det, at fortælle historien og høre de andres, jeg elskede, som jeg husker det. Og så skulle de gerne hedde noget sejt, som fx Brandon og Lucy, fordi “Den 7. Himmel” og Beverly Hills kørte derhjemme om eftermiddagen, hvis K og jeg så lidt TV, før far indrog fjernbetjeningen til Nyhederne.

Hvis du kunne kombinere to dyr, og derefter beholde resultatet som kæledyr, hvilke to vil du så splejse?

En hamster og en regnorm. En blød, klappeklar, langsom, lydløs og tandløs hamster, man kunne ae og som kunne lege i bedet i haven og sove i en lille udhulet kokosnød på terassen, som et pindsvin.

Hvad vil du under ingen omstændigher spise?

Snegle. Det er det eneste jeg tænker, jeg vil nægte – og jeg spiser ellers alt af høflighed, hvis situationen kræver det, for ikke at bringe mig eller værten i forlegenhed.

Hov, og de der lunke fostre i æggeskal-shots. Ydrk.

Hvem eller hvad influerer dig mest?

Jeg tror, det er min familie – det er hvertfald dem, jeg har i tankerne, når jeg træffer valg. De værdier, jeg har lært hjemmefra, og de fleste af mine vaner (gode, som uhensigtsmæssige) kan også spores tilbage – har vist ikke ændret mig meget, sådan grundstensmæssigt i årevis. Nu er ansvaret jo så mit for hvordan jeg agerer, og jeg har heldigvis en meget veludviklet mavefornemmelse, lader mig påvirke af fakta, fremfor sølvpapirhatteri og forsøger at balancere det, ikke at spilde god energi, på på forhånd tabte kampe, eller ting man ikke kan påvirke her i livet – det har mange mennesker sagt noget klogt om, og hver gang jeg læser noget om det, erklærer jeg mig enig.

Og her tænker jeg på fx Epikur, samt diverse artister, fagfolk og forfattere – det gælder altså ikke de der retarderede “inspirations-quotes”, skrevet på en billede af en solnedgang, som diverse lommefilosofiske freaks deler i flæng på facebook.

4 Comments

  • Tine

    Jeg er også stor fan af de her indlæg – de giver et skævt indblik i jeres tanker. Regnorm/hamster-hybriden kunne jeg dog godt have undværet for mit indre billede, men det er et godt spørgsmål! Jeg tror jeg ville splejse en virkelig loyal hund og en grævling, men det er nok fordi jeg har læst lidt for meget The Dark Tower af Stephen King.

    • venterpaavin

      Haha – det er vist meget godt, man selv må vælge 😂
      Dejligt, du kan lide indlæggene💗 Det er så sjovt at se, hvad den anden svarer, at det også er en af vores egne favoritter at lave.

      – A og K

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *