åh nej,  dagens humør,  føj,  Idiot,  K,  snaksnak

Et fjols af astronomiske dimensioner

Det er lige hvad jeg er.

Sædvanligvis trives jeg godt med at være et fjummerhoved, som aldrig rigtig blev tjekket, upinlig og fik styr på det hele. Det er faktisk noget jeg holder af – jeg underholder sågar med det til fester og her bloggen på et niveau, som kan gøre de fleste en smule trætte. Og det forstår jeg jo egentlig godt – særligt igår, for selvom det er lidt svært at holde liv i den falske ungdomscharme, røverhistorierne og den franske klovn, så kan det slet ikke måle sig når jeg sådan rigtigt ruller mig ud.

I går havde jeg brugt et par dage på at færdigpudse momsregnskabet for denne gang. Jeg er latterlig til alt med tal, men jeg lægger mig for alvor i selen, når det kommer til Snirkelvaerket, og det at være en dydig virksomhedsindehaver. Jeg vil så gerne gøre det rigtige, jeg læser guides, udfylder, sammenligner og læner mig op af mit pro regnskabssystem, som jeg gladeligt betaler 300 kr. om måneden for.

Nå, men den moms der, som jeg lige knap var i mål med – jeg havde timet det således, at jeg kunne afslutte regnskab, og derefter nyde en sen aftensmad og en film på sofaen. Da jeg så lige vil logge ind på skat.dk, for at sammenligne med det sidste kvartal får jeg øje på noget knap så festligt. Altså, jeg havde jo egentlig godt se at det så lidt skævt ud, sådan i det store billede, men havde talt mig fra det igen. Jeg har jo ikke forstand på ting, så jeg lod mig ikke sådan stoppe.

.. hvilket betød at jeg sad klar til at aflevere 3. kvartal en helt postgang for tidligt.

Det 2. kvartal, som skulle været afleveret og betalt ca. 1,5-2 døgn efter denne opdagelse var selvfølgelig ikke påbegyndt. Så det var jo på alle måder en kæmpe fest. Virkelig.

Jeg nåede dog alligevel i mål. For det gør man jo, når man skal det.

.. og nu vil jeg glæde mig over at vi skal fejre jul hos mor og far i aften. Det er endnu en af vores gaver fra Far-kalenderen – en af dem jeg har glædet mig allermest til.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *