A,  der er altid noget at fejre,  ferie,  Feriedagbog,  PURE NICENESS,  VinSvin

Feriedagbog, Rom – dag 2:

Fik du læst dag 1?

Under de bløde tæpper vågnede vi stille og roligt op i Rom, ved lyden af servicepersonalets sagte skramlen.

Vi er flittige brugere af “don’t disturb” skilte, og hoppede således i ro og mag i bad, før vi begav os ud i det herlige solskin.

Morgenmaden ville vi fange på Ginger, som virkelig formåede at ligge en solid bund til dagens første kultur-indsprøjtning.

På vejen tog vi os dog god tid til at nyde byen. Italienerne pynter først reelt op fra d. 8 december og afholder også først derfra julemarkeder, har vi kunne læse os frem til – de strækker tilgengæld juleriet til Hellige Tre Konger i januar.

Lidt præ-decemberstemning var der dog at fange, og det var da også lidt ambivelent at kigge på nisser i 18 grader. Men hyggeligt var det bestemt også!

Vi erfarede desuden at ejerne i Rom virkelig formår at lave kunsterisk, smagfuld lyskæde-pynt omkring deres butik og restaurantsfacader, som træder frem når solen går ned.

Det er både smukt og skaber en helt vildt fin og vinterlig stemning, når man som dansker genkender temaet fra parcelhuskvarterene herhjemme.

Herefter gik den store turisttour igang. Vi nappede lige Colloseum, Platinerhøjen og Forum Romanum i en og samme billet, og fik set det hele på et par timer.

Virkelig flot og overvældende oplevelse, som særligt Skægaben havde glædet sig til. Han er historieinteresseret og fungerede i sig selv lidt som en rundviser, godt suppleret af den audioguide vi delte om, som kostede 5€.

Efter det, tankede vi op ikke langt derfra med en lille snack på Avobaren. Det ser ikke ud af meget når man står derinde, men laver skøn mad, og gaden man kan sidde og spise den i, er virkelig hyggelig.

(Foto fra tripadvisor og screenshot fra hjemmesiden)

Det næste sted vi besøger, får virkelig mine varmeste anbefalinger, for jeg hyler med i koret på TripAdvisor, hvis mange medlemmer har givet seværdigheden 4,8 ud af 5 stjerner.

Stedet rummer fire kortere fortryllende og betagende 3D-hologram shows (med virkelig god engelsk oplæser på) som du føres til, og afsluttes af med en biograftur, hvor du på 27 minutter tages fra Roms skabelse til nu, med alt fra byudvikling, religioner, regenter og opfindelser.

Det burde alle, hvertfald der besøger Rom første gang, opleve.

Betaget af alt, hvad vi lige havde set på museet, begav vi os ud i byen og fandt nogle af de nævnte og viste monomenter, i deres 1:1 pragt.

Det var virkelig ikke til at tage fejl af, når man bare nærmede sig – disse bygninger taler virkelig for sig selv.

Kl. 19 rumlede maverne igen, og Skægaben havde fundet en skøn og autentisk restaurant i BIB-Gourment kategorien (boblerne til de rigtige Michelin-steder, som de har stemplet som “virkelig god mad for pengene” via denne mærkat).

Vi valgte deres årstidmenu, til den favorable pris af 32€ for fire lækre, lækre retter. Og vin. Og lidt mere vin. Naturligvis

Selvom vi valgte årstidensmenu, fik man mulighed for at vælge mellem 2-3 retter i kategorierne, og da mellemretterne udelukkende var pasta (som jeg ikke har lært at spise af andet end høflighed, mens jeg græder indvendigt) fik jeg tilbudt bagt græskar med rosmarin og ost i stedet, da jeg spurgte om de tilfældigvis havde et alternativ til hovedingrediensen i pågældende kategori.

Var der ikke, kunne jeg jo bare smage et par bider, men det kom ikke på tale, med den meget fleksible tjener.

Og det var dejligt; jeg hader at føle mig til besvær i den slags sammenhæng, men det fik jeg heller ikke mulighed for – forslaget blev foreslået naturligt og lige fra hoften, og uden en panderynke. Han tænkte sig lidt om: “I can perhaps give you.. zuchinni? Or pumpkin? Baked.. With lots of cheese and herbs?”

Måske en ret fra frokostkortet? Jeg aner det ikke, men var meget taknemmelig, og både den, samt de tre andre retter var lige i øjet. Smeltet ost for the win!

Jeg gik med antipasti, ølbrasieret okse, gratineret græskar og tiramisu (igen idag), hvor Skægaben valgte antipasti, lam, pasta og cheesecake. Ingen af os ville bytte, kan jeg love, og det endte med at blive en skøn aften.

Skal du forbi kan du også spise for langt mindre, men reserver endelig i god tid, eller vær der kl. 19 – alle borde var besat hele vejen gennem aftenen.

Vi slingrede hvertfald hjem, mætte, fyldte med gode minder og knap 23.000 skridt rigere, som anden sidste par på stedet.

Hotel Torino tog venligt imod os, og med “Engle og Dæmoner” på ipad’en da vi rundede midnat, fik vi lidt ekstra Rom-vibe ind på den mentale konto, før vi faldt i søvn.

2 Comments

  • Tine

    Åh, og det fortsætter! Det ser ud til, at I fik det allerbedste og maksimale ud af dagen. Jeg glæder mig også meget til at gå på opdagelse i det historiske Rom – det var så fedt at opleve Athen, og jeg forestiller mig at det er noget af det samme i Rom. Og tak for tip! Jeg har bogmærket dine indlæg og regner klart med at følge nogle anbefalinger til foråret, når det bliver min tur. Hvor ser det hele dog lækkert og indbydende ud <3

    • venterpaavin

      Det synes vi også, at vi formåede, særligt denne dag 😍
      Det er virkelig en fornøjelse at trave gennem byens historie, og du får aldrig lov at vente længe, før du rammer noget nyt.
      Er så glad for dine søde kommentarer Tine, dem I sender, gør altid det hele, det være 😍

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *