A spørger K:
Hvad er det særeste din krop gør/kan/ikke kan, hvor den ikke helt spiller på samme måde, som hos de fleste andre?
Mine hænder ryster – måske ikke så særpræget, men der er den i hvertfald anderledes. Det forhindre mig i forskellige småting, da det er svært for at mig styre bl.a. hvor let/hårdt jeg holder om ting og lignende, men det er ikke noget jeg tænker over til hverdag.
Hvad er dit bedste køb, nogensinde?
Åh, så svært! Måske er det mit prinsesse-stel i purpurfarvet fra Royal Copenhagen? For selvom jeg elsker min Mac, min el-cykel og andre lækre ting, så er det stel noget nær umuligt at opstøve, de andre kan trods alt genkøbes – og selvom jeg kun har 8 steldele bruger dem dagligt og bliver vildt glad hver eneste gang jeg ser dem.
Hvis du kunne slette en oplevelse af den urare slags fra din hukommelse (kan være alt fra seancer fra barndommen, tilspidsede situationer på job, til en rædsom bræksyge), hvad tænker du så på, som den første?
Med et arbejdsliv som på mange måder var en kavalkade af mindre rare ting (kombineret med en masse rare, sjove, søde og fantastiske oplevelser), så tror jeg for mig at det mest væmmelige var at skulle udføre hjertelungeredning på nogen, mens deres ulykkelige og paniske pårørende så på. Det behøver jeg ikke opleve igen.
Hvad ville du ønske du kunne komme udover, som du tænker, faktisk ville gøre dig gladere, hvis du var i stand til at modarbejde det?
At flyve måske? Men det er nu også noget med finanserne at gøre. Jeg ville generelt bare sætte pris på at være et mindre bekymret menneske – det ville sikkert frigive en masse energi, som jeg ville kunne bruge fornuftigt andre steder.
Hvis du måtte bestille den perfekte tre-retters menu til i aften, med helt frit slag, hvordan skulle den så lyde?
Jeg springer forretten over/kombinerer den med hovedretten, som skal bestå af en eller anden form for koldt skalddyrsfad med godt brød, mayo og masser af citron til – og til dessert snupper jeg en ostetallerken med ekstra oliven til. Det er drømmen, og mit køleskab kommer helt sikkert til at skuffe senere.
K spørger A:
Hvad får du ud af at bruge sociale medier?
Tidsfordriv, mest af alt, tror jeg – altså hyggeligt tidsfordriv, der underholder, oplyser, inspirere og forarger. Men der også et skriftligt formidlings-element og et islæt af socialt samvær, selvom det er på en let forkvaklet måde – de to ting bidrager mest af alt til, at jeg er at finde der, selvom vi er meget små og meget anonyme. Det foretrækker vi jo sådan set også.
Hvis dyr kunne tale, hvilket tænker du så ville være mest uhøfligt og hvorfor?
Har på fornemmelsen at væsler, krager og pantere er på listen. Væsler gør det med “Jonathan Spang charme”, krager på “Dansk Folkeparti måden” og pantere med ophøjet, “Blackmann arrogance”.
Hvad er et eventyr for dig?
Jeg er virkelig, virkelig tryghedsnarkoman, og ser faktisk livet i sig selv som et – altså uden det virker alt for søgt. Men at hvis man er nysgerrig, udnytter det, tager ansvar for egen formåen, tør at kaste sig ud i det og vover lidt, så er der så meget at opleve. Og man ved aldrig hvad man får. Akkurat som i et rigtigt eventyr. Og så er det udfordringerne for Klodshans og det halve kongerige bare i andre klæder.
Hvornår er du bedst til at holde fokus?
Når jeg er på ferie, føler jeg. Jeg har ingen pligter, intet arbejde der venter, intet at spekulere (læs overtænke) på og ingen sociale relationer at deltage i. Det er ren egotid og har altid sparet op, så jeg kan leve som en konge, i de dage, jeg er afsted. Men jeg foretrækker nu en ufokuseret udgave af mig selv, i en mere rodet hverdag med alt det sure og søde.
Er du en holdspiller?
Ja og nej. Jeg er god til kompromis, hvis alle gør sig umage, både privat og på job. Og må jeg være idémager eller være med på at sætte dagsordenen, så er jeg også ligeglad hvilke opgaver jeg skal varetage af skal-opgaverne; også af de hårde, trælse og udmattende. Det handler om at være ligeværdige i samarbejdet og nå i mål – og det synes jeg i reglen altid lykkes. Så jeg er klart indianer og ikké høvding.
Privat er jeg enormt principfast med nogle ting, hvor jeg slet ikke er til forhandling – men tilgengæld er jeg svær at hidse op i 80% af livets beslutninger – jeg vægter blot at det er forsvarligt, skal stemme overens med min mavefornemmelse og helst ikke træde nogle over tæerne. Det vil så for nogen også betyde, at jeg holder på mit. Men hvis et bestemt valg skal tages, om hvad man skal i en gruppe eller noget skal løses i en større sammenhæng der kræver, at folk byder ind, synes jeg i al almindelighed at jeg er fleksibel. I morgen er der jo atter en dag, og så kan jeg måske være førstevælger der. Og glæder et specifikt valg den anden, er det faktisk slet ikke en kompromis i min bog.