Så løb endnu en uge afsted med mig – denne gang en hurtig en af slagsen. Der har været smæk på det gode selskab, shoppegenet, familiehygge og vinglassene, men også uendeligt ævl om døde mink (så, er det emne gennemsnakket, tak), havearbejde, der gav uvelkomne vabler, og en smuk fletkiste, der kørte ud i en rapsgul horisont til lyden af kirkeklokker.
For, som bekendt, er livet ikke rosenrødt, men selvom at fredag bød på en begravelse – som jo altid er sørgeligt – smilede jeg stadig over, det fine i, at Skægabens søde, stædige, og højtelskede rabenskralde af en granmoster, …
