anbefaling,  der er altid noget at fejre,  jeg drømmer om,  jeg elsker det,  jeg glæder mig,  PURE NICENESS

Mine bedste tips til sommerteater i det fri (7 styk, landet rundt).

Sommeren nærmer sig, og jeg er helt vild med at tage ud i den danske sommer, og se teater i det fri.

Jeg vil derfor give Jer mine allerbedste foreslag til at opleve magien, som jeg gang på gang imponeres over, skabes, når man sidder i naturen som baggrundskulisse for en fortælling.

Vi når landet rundt, og mon ikke der er noget for enhver smag.

Jeg anbefaler varmt:

Det Kongelige Teater, Hobitten, 20/5-25/6 2022, Moesgaard i Århus.

Det er første gang jeg har set en udendørs forestilling i de smukke omgivelser på Moesgaard, da jeg satte mig til rette for at se Hobitten, men absolut ikke den sidste.

Vanvittigt show – magisk fyrværkeri skydende fra alle steder, droner med ørne flyvende over det enorme himmelrum, edderkoppespind fra vælvingen med kæmpeedderkopper, uhyrer i kamp med ægte ild i pelsen, tons af heste der galoperer gennem scenerne, en frygtindgydende drage og gespenster af den værste slags, der kom vrimlende i massevis skoven, da mørket faldt på i 2. akt.
Jeg sneg kun mobilen (på flytilstand) op af tasken en eneste gang, for at have et enkelt minde, men det var før magien tog ekstra meget fat – der var jeg dog (heldigvis) alt for opslugt.

Det kan ikke anbefales nok.

Mad, snacks, guf, vand, øl, fri kaffe mv. kan købes på pladsen, men du kan også medbringe dit eget, og nyde en skovtur i det grønne område omkring museet, før du indtager din plads.

Læs mere og køb billet her

Bonustip: Den Kongelige Opera byder på gratis open-air forestilling i hele det ganske land i maj og august, og du kan se om de rammer en ny nær dig lige her.

Skansespillet, Musical, 7-16/7 2022, Skansen i Hals.

Generelt anbefaler jeg altid folk der bor eller feriere i det Nordjyske at besøge Hals’ Skansefest, og selvom loppemarkedet, veteranbilerne, det store løb og musikken helt sikkert tager kegler, er det stadig Skansespillet jeg kommer for.

Jeg har stadig deres “Shrek” forestilling som min absolutte favorit, gennem årene, men de dygtige amatører skuffer aldrig.

I år skal Dr. Seuss gennem manegen, og jeg har høje forventninger. Mon ikke, de bliver indfriet?

Læs mere og køb billet her.

Hjørring Sommerspil, Musical, 29/6-8/7, 2022, Sct. Knuds Kilde i Hjørring.

Hjørring sommerspil har muligvis stedet, med allerbedste ramme for et smukt stykke.

Sct. Knuds Kilde har ikke en ligemand, når solen er på vej ned og du sidder der i det skovklædte amfiteater. Og fordi, de altid bruger virkelig mange kræfter på at skabe en i øjefaldende, alsidig og overraskende kulisse, er der altid noget at se frem til.

Jeg har været med i flere år, og har både haft glæden af bla. Oliver Twist, Atlantis og Grease, og ser virkelig frem til Hairspray i år.

Læs mere og køb billet her.

Aabybro-teater og kulturforening, Robin Hood, 2-34/6 2022, Friluftsanlægget i Aabybro.

Her en ny dreng i klassen, som end ikke jeg har været med til endnu.

Jeg ser derfor frem til at besigtige Aabybro Friluftsanlæg og forhåbentlig få et glædeligt gensyn med en af de mest sete “fredagsfilm” i min Barndom (og en Disney favorit af min).

Jeg ved de byder på helstegt pattegris med det hele, når du køber billet, og forestiller mig da også der er drikkevarer at skaffe på plænen.

Jeg snupper den sidste forestilling på lørdag, og er sikker på, det bliver en skøn oplevelse.

Læs med her.

Ikke teater-i-det-fri-mæt endnu?

Så foreslår jeg også det altid fortryllende Pantomime-teater i Tivoli CPH og de bedårende HC Andersen spil i Odense til at forsøde din sommer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *