A,  der er altid noget at fejre,  jeg elsker det,  kender du det,  snaksnak

Banal glæde, snestorm og ramasjang i Sheerwoodskoven.

Det ligner stadig ikke rigtig marts, når man kigger ud af vinduet i det nordjyske idag.

Sneen piskes dog langsomt væk, i takt med gråvåd himmel lejlighedsvist sjasker kaskader af vand og vind henover landskabet. Et sørgeligt syn.

Jeg håber sådan, at det holder stik, at der på søsterturen til Kiel venter os noget bedre vejr. Vi er jo ikke mange kilometer fra den danske grænse, men de varsler nu alligevel 15 grader, og det synes jo næsten af luksus, ovenpå den seneste uge.

Vi smutter på torsdag og er hjemme henad aften søndag, og jeg glæder mig helt vildt.

Uanset vejr, skal vi på tur, nyde hinandens selskab og se på noget nyt. Det lyder banalt, men det giver mig en kæmpe glæde – at have sit helbred ganske godt intakt, sin familie, søskende og tilmed et fantastisk søskendeforhold, udover råd og mulighed for at rejse, er ikke alle forundt.

Det kan bare 10 minutters TV-avis, mit job eller et sving forbi fx @Postkort_Fra_Et_Aegte_Liv på instagram, altid minde mig om.

Så jo bevares; der er så meget man ikke har – og måske aldrig får – men det er det ingen grund til, at spilde for meget god energi på, at fokusere (direkte unødigt) på. Ikke at have kunne se skoven for bare træer, må være den største fortrydelse, på ens dødsleje.

Så der er stort smil på over den kommende sviptur, og vi er heldigvis alle sammen i feriemojo – ja, vi går vist alle tre, rettere sagt, og har en smule regulær damp, selvom vi ved fællesfrokost igår, måske fik lagt lidt låg på det med en smule ekstra planlægning.

Så skal de næste dage bare gå, og det skal de nok, med så rare ting, jeg har på programmet.

Første punkt er – som altid – at servere “ugen der gik” herinde, så den kommer her.

Mine dage gik med at jeg:

.. brugte snestorms tirsdagen med tapas, min pæne mand og et par flasker vin.
.. altid hyggeligt!
.. gudskelov undgået at sne inde.
.. besøgt K og hendes fjogede kat.
.. og fået dejlig, dejlig morgenmad.
.. gået gennem smukke Kilden.
.. for at se RobinHood med begge de søde søstre. Rigtig god og morsom udgave, som Folketeateret turnere med pt. – den kan varmt anbefales.
.. haft far forbi til smørrebrød og hygge.
.. været inviteret på kærestedate.
.. købt gaven til kusines 18 års, og gøglet det lidt kedelige gavekort op med et farveladegladt stjernetema og regnbuebånd.
.. passede egentlig ret godt til en fest med keglebaner, yatzy, dart og tons af kager, hvor den uformelle stemning var i højsæde.
.. og derefter lagt på langs med Skægaben resten af lørdagen.
.. været på endnu en søsterdate, med begge damerne. En fødselsdagsgave fra Svoger T, som var aldeles lækker og hyggelig at få udløst.

God uge til dig.

4 Comments

  • Karin

    Det bliver med garanti en fantastisk tur til samlingen. Og det med lidt lune er jo allerede blevet afsløret på IG 😉
    Vi kan ikke blæse og have mel i munden, eller sagt på en anden måde, sætte tæring efter næring. Havde en god snak med sønnike den anden dag, hvor vi begge hurtigt kunne blive enige om det med at vækste, skulle tænkes anderledes, for nej, vi kan ikke fortsætte rejsen med begrebet – mer vil have mer. Det var lige tanker der ramte mig da jeg læste dit skriv.

    Skøn sidste uge med vintervejr og oplevelser jævnt fordelt. Glæder mig allerede til både dagene for denne uge, og feriedagbogen.

    • venterpaavin

      Det er sandt. Og hver ting, til sin tid.
      Det vigtigste er nok at sætte pris på de små ting, sådan i det hele taget.

      Turen har været skøn og nu er der kun en time til, vi er i Aalborg💗

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *