Udtrykket “det er godt til mig” – lyder bare evnesvagt, ikke babysprogs-cute. Sig nu bare “for” ligesom du har gjort alle andre år, af dit liv, før det blev ‘sejt’ at lyde som en fire årig – du er 43, betaler skat og smører din egen madpakke.
Corona – selvsagt.
De der gennemsigtige stykker i pålægget hamburgerryg, som knaser lidt, når man glemmer at fjerne dem.
Lugten af brunet smør.
Mængden af saltkaramel i nogle ting, der mest af alt smager som en tår af vesterhavet i ens chokoladebar.
Så sluttede den famøse juleuge; og ‘Nytårsugen’ er skudt igang.
Mon I havde Jer en god en af slagsen, og fik fejret Jesusbarnet med manér, trods restriktioner og lidt ekstra forholdsregler?
Her gik det fremragende og som I måske så i fællesindlægget Juleglimt, var der virkelig lagt i kakkelovnen til nogle rigtig hyggelige dage i barndomshjemmet. Afsavnene var få, og når samværet, maden, drinksene og forventningsglæden er i top, gør det ingenting at vi hørte julemusik, fremfor at gå om træet, at julemaden og juleguffet var linet op i buffetstil i køkkenet, håndsprit var fast del af bordpynten og …
Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det lavede jeg også for cirka 3 år siden, og jeg synes det var rigtig hyggeligt. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. I vores familie får vi gaver hver anden dag – plus den 1. og 24. december. For ja, vores mor laver (nogle af dem med hjælp fra far) pakkekalender til alle andre i familien.
Bål i skumringen.Strawberry G&T’s til TV2’s Store Juleshow.Borddækning ala Mor. Gåtur i det allerfineste julevejr. Juletræet med sin pynt.Pistaciekage og Disneys Juleshow klokken 16, mellem alle forberedelserne.Julemiddag med det hele.Guf-tag-selv-bar med egne skeer og håndsprit. Gaver i lange baner – smukke, betænksomme og overvældende gaver. Kæft, hvor er vi dog forkælede!Midnatskaffe 23. december med rejemadder, kage og forventningensglæde ad libitum.Barndomshjemmet var, som altid, pyntet på allersmukkeste vis.
Løbende har vi her på bloggen, givet vores favorit initativer, spisesteder eller butikker, et par (usponsorerede) ord med på vejen. Særligt her i gennem corona-månederne hvor krisen kradser, har indlæggene taget til og vi er nu klar med endnu en anbefaling.
For mange Aalborggensere er Butik Gejst ikke en nyhed, men omvendt støder jeg stadig på kollegaer og bekendte, der ikke kender en af byens hyggeligste perler – og I læsere, der bor andre steder landet, er måske heller ikke faldet over deres lækre Webshop.
Jeg starter min mandag ud, at ligge i sengen og læse mig leende gennem K’s blogindlæg fra igår, glæde mig til den tredje sidste pakkekalenderpakke, der venter oppe i kurven, og ikke mindst, på at lytte rigtig godt efter.
For altså.. Er det bare mig, eller kan I også høre “The final countdown” spille i kulissen, hver gang der er ro? Sunget i kanon, ikke? Det er som nok fordi, vi er nogen der vælger at hører både den, der er sat på som nedtælling til juleaften, og den til vaccinen.
Så blev der pyntet op i det lille Dukkehus. Langsomt, lidt efter lidt, er der sneget sig lidt juleri ind, hist og pist, og nu kommer der altså ikke mere. Men det er også helt tilpas, hvis man spørger mig, både hyggeligt, delvist traditionelt og delvist fjollet, uformelt og kun fordelt på stueetagen, hvor vi færdes mest.
For Skægabens skyld, kunne vi gå total Gertrud Sand, men hystaden her, får altså altid en lille smule stress af al’ den pynteri, lige når det skal ske. Jeg føler det roder, når det skal op, også selv om jeg altid pakker nogle …
