fjoller,  snaksnak

Lidt om håndværkere og oprydning

‘Hvis jeg havde vidst, at I kom, havde jeg altså ryddet op’, sagde jeg lige dele selvbedragrisk og undskyldende til håndværkeren, som lige pludselig stod ude foran min hovededør. Han virkede egentlig ligeglad, men mandede sig op og forsikrede mig om, at det absolut ingen betydning havde.
Sandheden er egentlig også, at jeg nok ikke havde ryddet op, men måske taget en bh på, samlet det værste rod sammen og luftet lidt ud. Sådan blev det midlertidigt ikke idag. Jeg fik dog skiftet min badeværelsesdør – og taget lidt af min opvask. Det sidste foregik, mens håndværkeren knoklede på badeværelset, så han ikke både troede, at jeg var ikke rodehoved, uden adgang til anstændigt undertøj, men også en dovenlars, som brugte sin formiddag på altanen. 
Jeg var faktisk kun på altanen for at dampe lidt af. Der er ikke ligefrem vejr til, at samle reoler og tømme flyttekasser i. I hvertfald ikke, hvis man er mig. For jeg har genoptaget mit indflytter projekt, og det skrider fremad. Har indset, at der ikke kommer nogen og gør det for mig, desuden vil jeg jo også selv. Jeg er bare ikke god til, at modtage den form for hjælp. 
Om lidt kalder mit job, så jeg må hellere få badet, smurt madpakke og andre voksenheder – altanen er der jo heldigvis, når jeg går til 5 fridage fra i aften.
 – K

2 Comments

  • www.skøreliv.dk

    Jeg har en pode, der ynder at føre temmelig lange samtaler med uanmeldte håndværkere gennem brevsprækken. Jeg har kun fået det fortalt efterfølgende, men det er faktisk ret morsomt. De får ikke lov at komme ind, så vi behøver hverken undskylde os med manglende undertøj eller oprydning 😀

  • Kristina

    Jeg havde tekniker på besøg og jeg havde glemt alt om det, så stod der med morgenhår og nattøj. Lejligheden lignede noget der var løgn, så jeg undskyldte og sagde “jeg var i gang med sortere hele min lejlighed og ved ikke hvad jeg skulle gøre af dem” og kiggede forvirret på ham.. haha.. Han begyndte at grine og sagde, det var helt i orden. Haha..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *