A,  Jeg glæder mig til,  nørd

Så kom det endelig! Brevet fra Hogwarts.





Modsat de fleste andre, fandt ugleposten dog først vej til mig på min 27 års fødselsdag fremfor min 11 års. Og selvom Erold kom til at aflevere fordelingshatten til min kærestes adresse i stedet for min, var jeg stjernelykkelig, da jeg stod med mit Hogwarts brev i hånden.
(Altså, forvirringen er berettiget, så ung som jeg ser ud, for jeg sover jo der 5 ud af seks uge dage – du er tilgivet, min fjerklædte ven)

For da jeg havde modtaget min flotte troldmandsbog (sikkert en bestseller i Flourish & Blotts), var det nemt at skimte brevet, stikke frem fra den sorte skygge. 

Med rystende hænder, foldede jeg pergamentet ud, velvidne om at de 7 års skolegang jo ikke kunne være aktuelt. Så hvorfor kontaktede skolen for heksekunst og troldmandskab mig netop nu?
Var jeg fuser? Indkaldt som erstatnings-pedel for Filch, grundet mit kendskab til magiske verden? Har jeg udtalt mig for kritisk om min mangel på husalf, som Muggler, når jeg har begrædt mit vasketøj? Har F.A.R foreningen sagsøgt mig? Eller er det WarnerBroders, der kommer efter os, pga. vores årelange overforbrug af Harry Potter memes?

Min uro blev dog hurtigt gjort til skamme. For som min kæreste så kløgtigt pointerede, kan kun en ægte Gryffindor elev trække den tiltænkte besked ud af hatten. Og efter en hurtig skimning af brevet, faldt der en sten fra mit hjerte.
Jeg er nemlig – efter mange års drømme herom – inviteret på overnatning i den magiske verden. Odense Harry-Potter festival står for døren, og min kæreste har åbenbart fedtet sig ind hos de store drenge, og fået adgang den hemmelige vej derind. Dertil kommer der lækker mad og en overnatning på privat sovesal, helt uden at døje med Ron’s snorken eller Nevilles tudse.
Det bliver så fantastisk! Er du sindssyg, hvor jeg dog glæder mig.

Så nu vil jeg stikke forbi mig og Kit’s London Indlæg fra forrige år igen, hvor vi besøgte HP Studios og drømme mig væk dertil for en kort stund.

Om lidt står den nemlig på voksenliv, fornuft og den slags, jeg slet slet ikke er gearet til ovenpå overstående invitation. Godt, der er hæderligt vejr, og mulighed for at dagdrømme i det skjulte.

Håber jeres torsdag bliver magisk.

6 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *