Kunne det så i det mindste bare være lidt hyggeligt..

Jeg er syg. Det er heldigvis en sjælden begivenhed herhjemme. Efter jeg fandt ud af, at jeg var laktoseintolerant er det maximalt to gange om året, at jeg lægger mig.

Det er heldigt nok, for jeg bær ikke min sygdom med ynde eller tålmodighed. Jeg hader det ubegribeligt. Jeg er ved at gå til af dårlig samvittighed og apraksi. Forsøger altid at bilde mig selv ind, at jeg skal lave noget godt og praktisk i aflad for min ‘uduelighed’. Hvilket jeg selvfølgelig ikke er frisk nok til. I det mindste er jeg ikke for fin til, at hive alle omkring i ørerne, hvis de ikke passer ordentlig på sig selv, og bliver under dynen, når de er syge. Åh, hvilken skøn martyr-charme.

Læste fornylig om en på Instagram, som fortalte hvordan hun elskede at være syg – så fik man omsorg og opmærksomhed. Det var både dejligt og hyggeligt. Jeg følte mig ganske forvirret, da jeg så tilkendegivelserne fra de andre læsere. Så er vi jo så forskellige, og det er selvfølgelig også godt nok.

Nu slappe af og vente på raskheden, som forhåbentlig venter lige rundt om hjørnet.