• åh nej,  brok,  føj,  K,  Piv

    Jeg går i brædderne..

    .. skal du have noget med?

    Det er på en eller anden måde lykkes mig, at få tilraget mig hjemmeplejens svar på vuggestuepest. I alle de år, hvor jeg har haft fornøjelsen af at tørre bræk op for fremmede, har jeg præsteret mig at gå fri. Weekenden blev dog undtagelsen, som bekræftede reglen. Eller hvad man nu siger. For satser ikke på det sker igen. Kan mærke, jeg ikke rigtig er gearet til den slags.

    Det er der vel egentlig ikke nogen som er. Gearet til at kaste op. Det er noget som høre fulde mennesker og madforgiftede til.

    I …

  • juleri,  kender du det,  Piv

    Shh!-humør

    Er jeg den eneste? Nu hvor julen er slut?

    Jeg har lyst til at alt lukkes ned, og alle skal være lidt stille. Mit småhullede filter er altid en smule ekstra slidt, når vi når den 26/12. Jeg må bruge oceaner af energi på at jøle rundt og være overstimuleret af juleglæde, dejligt samvær og marcipansnitter. For hold nu kæft, hvor jeg nyder det – fra midt i november og så til nu. Så jeg til gengæld også færdig. Troede jeg skulle kaste en smule op, da bilradioen – i min kollegas bil – spillede ‘Jingle Bells’ på vej hjem …

  • brok,  dagens humør,  Piv

    Kunne det så i det mindste bare være lidt hyggeligt..

    Jeg er syg. Det er heldigvis en sjælden begivenhed herhjemme. Efter jeg fandt ud af, at jeg var laktoseintolerant er det maximalt to gange om året, at jeg lægger mig.

    Det er heldigt nok, for jeg bær ikke min sygdom med ynde eller tålmodighed. Jeg hader det ubegribeligt. Jeg er ved at gå til af dårlig samvittighed og apraksi. Forsøger altid at bilde mig selv ind, at jeg skal lave noget godt og praktisk i aflad for min ‘uduelighed’. Hvilket jeg selvfølgelig ikke er frisk nok til. I det mindste er jeg ikke for fin til, at hive alle omkring …

  • kender du det,  Piv,  snaksnak

    Den lamme


    Når store vigtige ting – den der ukontrollerbare slags, som hverken jeg eller menneskerne omkring mig ikke er herre over – vælter min vej, kan jeg godt gå lidt i stå.
    Det slår nogle dage næsten luften ud af mig, og så står jeg lige pludselig der, en smule psykisk forpustet og med ret meget bly i skoene.
    Også selvom det ikke faktisk slet ikke er mig, som er fanget i magteløshedens kvælende greb. Så snart et af mine nærmeste mennesker er involverede kommer fornemmelsen snigende. Men sådan er det vel for de fleste, når vi sådan går rundt og
  • Piv,  snaksnak

    Hjemkomst

    Nu er jeg flyttet – jeg er endelig hjemme, efter over 8 måneders genhusning. Jeg hader, at flytte – virkelig. Men nu er mine ting hjemme, klar til at pakke ud og flytte på plads. Jeg gør alt hvad jeg kan for at tage det pænt, selvom jeg mest bare har lyst, at lægge mig ned og surmule over niveauet af uoverskuelighed. 
    Men jeg gør det ikke. Om lidt rejser jeg mig, og cykler til købmanden efter nødvendigheder. Belønningen bliver nok et lille bad, så jeg kan holde mig vågen længe nok til, at få påbegyndt udpakningen. 

    – K
  • brok,  Kit,  Piv

    Nedlagt

    Jeg er i total undtagelsestilstand. Min krop er blevet angrebet af influenza. Ikke bare sådan lidt forkølelse krydret med ondt i ørerne. Ægte fucking influenza. Og jeg er tydeligvis ikke i stand til, at tage det pænt. De første par dage var jeg slet ikke i stand til andet end, at have gåsehud, klapre tænder og svede mig igennem adskillige sæt tøj. Nu er jeg i det mindste begyndt, at være noget der minder om levende. 
    Kæft, hvor kommer den slags bare altid ubelejligligt. Har jo for høvled ikke tid. 
    Nu vil jeg tilbage under dynen – har en ører/mave/hals/hoved-pine, …