anbefaling,  bøger,  Søndagstip

Tip fra søndagszombien

Glædelig søndag! Så blev det tid til endnu en anbefaling. Denne anbefaling går på en lydbog. Et koncept, som vi ofte har rost her på kanalen. Denne lydbog er bare ikke helt som de andre. Det er den i hvertfald ikke for os.

Det hele startede med, at A anbefalede K, at gå igang med Fredrik Backmans bøger. Det viste sig at være en stor succes, og K slugte den ene bog efter den anden uden, at se sig tilbage. Da turen kom til Britt-Marie slog A dog et slags for, at K skiftede til lydbog, fremfor læsning. A fik sin vilje, og siden har vi begge været solgte.

Den er altså fantastisk på lydbog – selve historien er alt fra irriterende og komisk til dybt rørende og håbefuld – og det forstår den dygtige oplæser virkelig at få frem. Man ler højlydt, får gåsehud og bliver en smule ude af sige selv, uden helt at kunne forklare hvorfor. Der burde ikke ligge så mange følelser i bog om en midaldrende dame, en lille by og fodbold. Men hver eneste gange den slutter savner man faktisk Britt-Marie. Hvilket forklare, hvorfor vi ofte må lytte den igen.

Så trænger du til grin, forargelse og en fantastisk mavefornemmelse kan vi kun anbefale, at Du logger på e-reolen og låner dit eget eksemplar.

2 Comments

  • Agnethe

    Han er altså en fantastisk forfatter og En mand der hedder Ove er min go-to bog, når krimierne bliver lidt for meget… Jeg må indrømme, at både Britt-Marie og Ove bor inde i mig og det gør ikke spor, så længe ingen af dem får overtaget ?
    “Min mormor hilser og siger undskyld” må da også være noget for sådan et par HP-fans som jer ?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *