Sikke en uge! Er du vimmersvej, jeg synes den gik stærkt. Måske fordi, at programmet var fastlagt to uger inden, og jeg (som skrevet i indlægget igår) sjældent går til en uge, hvor spontanitet ikke er nøgleordet.
Men sjovt har det helt sikkert været – og festligt.
Og nu er det mandag og et par af denne uges planer, begynder at tage form efter igår aftes, hvor de fleste blev fabrikeret – et hiphop-fordrag i aften, søster-tirsdagsmorgenmad, en kaffedate med K, stjerneskudsspisning med veninde, 2 x huskiggeri (her i Aalborg, of course) med Skægaben og en “slik&playstation-date” med Lille E og svoger, bliver det hvertfalde til. Så må resten komme, hen af vejen.
Et køleskab skal dog fyldes op og et par opkald foretages.
For ehm, jeg ved ikke rigtig hvem min bankrådgiver er – og måske det egentlig er fint, at finde ud af? Har ikke været i banken i 11 år, og husker ikke lige helt, hvad konen hed, da hun introducerede sig og ville snakke om, at jeg var nu blevet myndig, og mulighederne det gav mig. Sagde bare skræmt, at jeg hverken ville have kassekredit, lån eller dankort, og smuttede fluks på bar, med medbragt veninde. Og det var så det – i 11 år. Men når man nu er voksen, og skal høre om de (såvel som Skægabens bank) er villige til at låne os en slat penge til et hus engang, må jeg nok have det formelle på plads og arrangere et møøøøde.
(.. Note fra hjerne: Fuck altså, hvor gammel er man så lige? Jeg skal låne penge! Kan man ikke bare få lov at være 12 igen, og få lommepenge og kost+logi? )
Paniktanker i “hvad nu hvis”-kategorien vælter ind, akkurat som de gjorde for to år siden i indlægget Rod i mit liv 1 og opfølgeren Rod i mit liv 2.
Ville ønske, man kunne blive opereret for tvivl, som Nynne i ‘Nynnes Dagbog’ efterlyser.
Nå. Gudskelov har DJ Økonomistyrings-uddannet (Skægaben) herhjemme flettet budgettet sammen, så MC Talblind (mig) slipper for den del).
Men før jeg giver mig i kast med lidt efterforskning, får I lige glimt fra min forrige uge. As all ways!
Jeg har fx.:










4 Comments
Karin
Pyha. Blev så forpustet. Min firkantede og med 2 streger under hjerne vil bare have styr på alt. ????
Mon ikke Skægaben har så nogenlunde styr på om der er det korrekte økonomiske råderum, så i kan blive husejer ?
venterpaavin
Jo, det ser sådan ud. Hans bank har hvertfald vist sig fra et fornemt og gavmildt hjørne, og synes vores tal er fine. Så der er øjensynligt ingen ko på isen – jeg synes bare at investere i “millioner”-klassen er så voksent og ansvarsfuldt, at jeg bliver svimmel ved tanken ?.
– A
Signe Op.
Jeg læste så lige “Voksenpanik” som noget helt, helt andet…. ??
venterpaavin
Haha, jeg tænker, jeg ikké vil vide det??.
– A