
Så kom den – december!
Min er allerede fyldt op med flere gode planer, og den allerførste løber af stablen allerede idag, hvor Skægaben fylder 32, og søndagen derfor skal bruges på nonstop fejringshygge af det pæne væsen.
Dog tyvstartede jeg lidt med Flensburg julemarkede i fredags og også lidt igår, med den årlige “Julebrunch”. Det er en tradition som vores familie, siden de glade 90’ere, har lagt omtrent d. 1 december, hvor vores forældre lod os “pjække fra skole”, for at lade julestemningen indtræffe. Her blev dagen i stedet brugt på at sove længe, pakke pakkekalender op og suse mod byen for at købe julegaver, spise chokoladeovertrukken frugtspyd fra slikstanden foran Salling, og på at finde årets julekugle.
Så igår samledes vi på Cafe Helmuth til fantastisk morgenmadsbuffet og derefter lidt shopping, før jeg vendte snuden mod min aftenvagt. Fantastisk tradition!
Men inden, at ham til gamle mand ved siden af mig vågner op, og der skal hentes rundstykker, til gæsterne, får I lige mine forløbige planer for måneden.
Jeg skal bla.:
.. åbne et væld af kalendergaver – den første lige om lidt.
.. til TV2 Store Juleshow d. 4 med en god veninde, en gave som jeg blev overrasket med for nylig.
.. have yndlingseksil-jyde ‘hjem’ til tøsesladder og brunch.
.. til endnu et foredrag i krimi-zonen med Lille E – denne gang står ‘Kan psykopater forsvares?’ på programmet.
.. til familiejulefrokost, der afholdes i vores folkeskoles lokaler i år, da familien er vokset ud af hjemmene – det bliver nostalgi for alle pengene.
.. til “Luftens Helte”-koncert d. 7 på Skråen med Lille E, som var hendes fødselsdagsgave i juni. Disney-skråleri, kan kun blive godt!
.. fejre Skægaben idag med familiegæster, og senere på café og i bio. Han har kun fortjent det bedste.
.. til Århus d. 21-22 og julehygge i Smilets by, og besøge god veninde.
.. hygge med alle de søde nørkledamer i familien, til “Tapas & Strik”-arrangement i Madssine d. 11, hvor de fleste af dem garanteret har gang i noget af K’s lækre håndfarvede garn, fra hendes Snirkelvaerket butik.
.. se ’Jul På Slottet’ med hele familien på AKKC, den første december-lørdag.
.. til “Julelys i Aalborg Zoo” med Svigerfamilien d. 18 – vi har nemlig kun set det i dagslys, og hans moster foreslog en udflugt med fuld effekt, så vi er klar.
.. arbejde Lillejuleaften og hentes hjem til “Midnatskaffe” i barndomshjemmet og sove på gulvet med K og E, så vi vågner op julemorgen sammen.
.. fejre skøn Juleaften hos vores gæstfrie og altid søde Moster og Onkel, med en god håndfuld rare folk.
.. til Glöggaften hos de dejligste forældre, hvor far brygger to slags og æbleskiver og skumjulemænd regner fra himlen.
.. opleve HF Must’ julespil “Pul i Nøddebo Præstegård” – den titel kan man jo ikke sige nej til!
Dertil kommer der jo garanteret en hel masse andet – både aftenvagter, venindekaffe, film på sofaen og spontane ideer, skal der jo også være plads til. Jeg er hvertfald aldeles fortrøstningsfuld ihht. underholdningsværdien i de næste 31 døgn, hvor jeg umiddelbart ikke øjer særlig mange kedelige stunder. Heldigvis.
7 Comments
Piskeriset
Det lyder superhyggeligt! Jeg går og pynter op til jul lige nu – og pønser på hvilke julesmåkager, jeg skal bage senere i dag 😉
venterpaavin
Hård beslutning, går jeg udfra? ? Dejligt med julestartssøndag.
– A
Louise Møller
Stort tillykke til og ned Skægaben??? det lyder til fødselsdagsfejringen er i gode hænder?
I er da godt nok en familie, der juler igennem på bedste vis??? og sikke en masse skønne traditioner I har med alt fra pakkekalendere til at sove på gulvet?? Det lyder i hvert fald mega hyggeligt?
Her strækker vi os til lyskæder på terrassen, juleøl i køleskabet og julepynten er lavet af vores yngste nevø og niece☃️??
Juleaften bliver her på havnekajen med Mads’ familie og vi bli’r 10 voksne, så det bli’r vist mest af alt en hyggelig aften??
Rigtig god december til jer 2 skønne nordjyder????
Knuz
Louise
venterpaavin
Ja, vi er virkelig dækket ind med ene af gode traditioner – glæder mig også til dem alle ??
Lyder også til at julehyggen er sikret hos Jer – skønt med pyntesponsorat ??
Og tak – fødselsdagen var et kæmpe hit ???
– A
Pingback:
Birgitte B
Tillykke med kæresten. Og jeg håber han blev glad for sin julekalender. Det var nogle gode ting, du havde fundet på 😉
Juleaften skal jeg hjem til mine forældre med ungerne. Så meget stille og rolig aften, helt traditionelt. Kh. Birgitte
venterpaavin
Hvor er du sød, tak – han er svært begejstret so far ?.
Lyder skønt – julestemningen i ens forældres hjem, er altid den bedste, synes jeg ?
– A