Halløj og glædelig mandag.
Endnu en uge i Coronaland er gået – denne gang med en lille sprække af lande-åbning der får folk til enten at juble eller gå i baglås. Men da jeg hverken har børn der skal i skole, tatoveringsdrømme sat i bero, eller har været til frisøren, siden jeg var 11 (fortrækker at studse egne spidser på den gratis måde, hjemme over toilettet med sløv hobbysaks fra køkkenskuffen), er der ikke meget nyt under solen for mig.
Det, der kommer tættest på at berøre mig, er sgu næsten at de borgere jeg hjælper til daglig, er stjerneglade for at få deres ugentlige massage og fys-behandlinger igen. Og det er jo også dejligt!
Ugen har ellers været ganske, ganske god – jeg synes at meget af det der ligegyldige tankemylderhejs er på retur, som sådan noget generel kontroltab og usikkerhed koster hos os alle – helt uden panik eller dårligt humør, men bare den der ulmene magtesløshed. Løbende har jeg gudskelov 85% af tiden, kunne få overbevist mig selv om, at det er spild af energi, og at jeg selv har et ansvar for, ikke at overtænke noget der er så fuldstændig ude af mine hænder – bare jeg selv gør mig umage. Og de sidste uger, har det mantra for alvor begyndt at hænge i. Så hey: Måske jeg bare lever i fornægtelse i disse dage, og der bare lurer et udsving i horisonten – måske jeg bare har vænnet mig til, at det hele er lidt et cirkus, og bliver det året ud. Min mor er sød til, en gang eller to om året, at rose mig for at have et positivt sind og være løsningsorienteret fremfor pessimist, og det håber jeg, er det træk, der skinner igennem pt.
Og iøvrigt – yderligere, on the positive note: Jeg har for alvor fået oparbejdet mig en gedin sommertan allerede (tak til Corona (og vejrguder) for den del), med de mange timer, jeg har stegt i solen, for at jeg har kunne bruge tid med dem, jeg holder af og samtidig holde mig i hensigtsmæssig afstand til dem. Havde det her været en januarting, var jeg simpelthen blevet tosset for længst.
I får således “ugen der gik” , med høj sol og lidt færrer bekymringsrynker i panden.
Min uge gik fx. med at jeg:











2 Comments
Birgitte B
Jeg skal stadig arbejde hjemmefra og mine børn er hjemme også. Dog fik den ældste lov til at komme på gym her i dag nogle timer.
Jeg regner dog med at kunne blive klippet snart. Som korthåret der skulle været klippet dagen efter lock-down er jeg temmelig langhåret (!) nu.
Kh. Birgitte
venterpaavin
Dejligt, der bliver åbnet lidt op på gym – jeg tænker, at den aldersgruppe må have det svært pt., jeg havde selv synes det var skrækkeligt som teenager i hvertfald, med alle reglerne og aflyste fester/sammenkomster ?.
Håber det bliver skønt at få frisuren tilbage – folk, der gør noget ud af sit hår, misunder jeg altid lidt ???
– A