4 stykker kage, 3 skålefulde guf og 1 af dem med mokka, tak. “Ikké fordi vi har lyst, men kun fordi vi trænger”, ikke?

Så er sommertiden ovre, “normaltid” tilbage, D-vitaminglasset indviet og vi ringer ind til den sidste oktoberuge. De seneste dage har der dog været så gråt, at det såmænd hverken gør fra eller til – eller er det bare mig? Synes simpelthen det er somom nogen har glemt, at tænde for lyset udenfor.

Tager vitterligt konstant mig selv i at famle efter telefonen i tasken, for at skrue op for lysstyrken i mit liv, for sekunder efter at indse, at den funktion altså ikke gælder til himlen. Øv. Man kan jo nærmest ikle vågne op, med sådan et lag dis over hjernen. Og vi er ikke engang nået til det værste hvad mørke angår, det ved jeg jo godt.

Heldigvis har en del hygge vundet indpas også, i takt med gråvejret, her i ugens løb, og der har jeg for første gang mærket suget af, at glæde mig til jul. Det kommer nemlig også altid, med årstiden her.