Puh, jeg synes lidt, det føles lidt som dommedag idag – altså, på den knap så dødbringende måde, men mere på den der hvad-nu-hvis-karma-er-en-bitch-idag-manér.
Om få minutter skal jeg nemlig ud og få taget den PCR-test, der skal bestemme om vi må rejse til Bornholm onsdag morgen, og jeg kan blive helt nervøs for at jeg – helt uden at ha’ forbrudt mig mod nogle anbefalinger eller været et svin med fuldeknusere på diverse værtshuse – på en eller anden måde skulle ha’ tilraget mig noget. Det er nok bare mit forkvaklede sinds helt egen måde, at glæde sig på.
Udover testen, skal idag gå med at vaske det sidste tøj, en kop kaffe med K og derefter en aftenvagt – hertil skal der blot gøres lidt rent og pakkes kuffert i morgen, således jeg kan nå lidt tøsesnak og foredragshygge med Lillesøster E. først på aftenen tirsdag, inden jeg kryber under dynen med min rejsemakker.
Han skal tilgengæld bruge de kommende døgn op til, på være klog og kontraktforhandlende, så han er i “mål” inden afgang, men kender jeg hans kollegaer ret, bliver han stadig ringet op x 100 i løbet af ugen. Vi er aldrig afsted på en hverdag uden et minimum antal henvendelser – med lidt god vilje, bliver det kun 2-3 gange om dagen – andre gange, skal vi lige gange det tal med to. Pyh, hvor er jeg glad for det ikke er mig – på den måde er det nu temmelig komfortabelt, at være kommunal lønslave og jeg kan hvertfald slet ikke få hænderne ned med tanken om 5 dages fri, ferie og fornøjelser.
Men først et lille kapløb med fornuften, så det hele spiller før afgang, samt en lille ugeopsamling til Jer, fra de seneste 7 døgn.
Her fik jeg varmet op til ferie, med en lille kærestetur, fik familiehygget og fejret lidt, og det er jo aldrig værst.
Det så således ud, da jeg:












2 Comments
Piskeriset
Tillykke til lillesøs! Godt gået 🙂
Jeg vil godt advare mod de skumfiduser! De er et dyrt (men ret lækketr) bekendtskab 😀
Rigtig god miniferie!
venterpaavin
Det ku’ det nemt blive ja 😀
Og jo tak – jeg er mega enig, det er bare sejt!
– A