A,  afslapning,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  ferie,  Feriedagbog,  jeg elsker det,  PURE NICENESS,  snaksnak

Bornholmerferie, dag 1

Så er jeg hjemme igen, fra smukke, skønne og fine Bornholm, og den værste ferieblues har lagt sig, siden vi igen satte fødderne på Aalborggenisk jord i søndags.

Det var en helt fantastisk hyggelig tur, og en helt anden form for ferie, end jeg har prøvet før, hvor europæriske storbyer altid har været topprioritet – metropoler, som du vil kunne bruge år på af udforske.

Her fik vi set flere byer og områder, spredt over en hel ø i stedet – de to dages billeje, som vi prioriterede var virkelig godt givet ud. Hold op der er flot, og meget at se.

Både Skægaben og jeg er derfor helt sikre på, at det ikke bliver sidste gang, vi skal forbi solskinsøen – faktisk har vi nærmest allerede en liste over “næste gang”-oplevelser. Typisk desperat handling, når man på sidste døgn kan mærke, man ikke rigtig vil hjem, kender du ikke det? Ren symptombehandling.

Som både K og jeg har for vane, vil jeg lave feriedagbog her på bloggen, så er det ikke lige sagen i din bog, kan du roligt skippe de næste indlæg fra min hånd. Det bliver igen-igen en uhyr billedtung affære, kan jeg allerede love nu.

Til Jer andre, som plejer at heppe på feriereferaterne, håber jeg I har lyst til at lurer med, og får I lyst til at byde ind med en kommentar eller har spørgsmål undervejs, må I endelig stille dem. Det altid en fornøjelse, at hører fra Jer.

Vi starter naturligvis med dag 1, og den får I her.

Bornholm, dag 1:

Vi startede morgenen ud i lufthavnen.

Pakket, parat og med forventningsglæden noget nær hoppende ud af håndtasken, stod den på kviktest og lune rundstykker, hvortil Skægaben flottede sig i den toldfrie, og gav mig en af mine absolut yndlingsparfumer – vi, der er årgang “Cool Water”, bliver vist aldrig træt af den.

Han er altid fantastisk til spontane påfund i den retning og jeg ku’ have sagt mig selv, at han få minutter efter annoncerede at “det var hans dag i dag”, hvilket er en tradition han opfandt for over ti år siden. Det betyder kort og godt, at skal jeg lade pungen blive i tasken de næste 24 timer, og diskussionen om, om det bliver for dyrt, har jeg opgivt for længst. Det er jo faktisk ret fantastisk at blive forkælet, selvom man kan blive helt rundtosset ind i mellem af alt den sødhed.

Så med nok at lave, betød de annoncerede tyve minutters forsinkelse på afgangen, ingenting. For pludselig åbnede gaten, og en ferien var blot en fredelig flyvetur på en times tid væk.

Det allerførste vi gjorde, da den snakkesaglige taxachaffør havde sat os af på Store Torv i Rønne, var at finde os en bid mad. Meget overlagt havde vi kun fået, hvad jeg selv vil betegne som en snack, mere end et måltid, i lufthavnen, således at vi ku’ tage ud at spise så snart vi ramte byen. Det er jo virkelig noget af det, vi elsker ved at være afsted og allerhelst bruger penge på.

Vi endte derfor på Café Gustav, som var så godt som helt besat bordmæssigt, men heldigvis var der også plads til os, og da vi havde indtaget det både flotte og lækre mad, var vi klar til at gå byen i møde.

Heldigvis lå vores nye, midlertidige hjem også i centrum, og vi var straks glade for at have valgt Sverre’s Hotel. Så fint og nydeligt et sted, og i kaffestuen ovenpå (hvor man som gæst kan hente gratis kaffe/the/kakao) var der så smukt – var vi typerne der spiste morgenmad på hotellet, ville jeg elske at sidde i de omgivelser og gøre det.

Efter en gåtur i byen, lettede skyerne så småt, der havde lavet en lun hule over torvet da vi ankom, og det blev noget nær de eneste af sin slags, vi fik at se på hele turen. Ren luksus.

Ligeledes var det også særdeles luksus, at vi fik et opkald fra bil-udlejningen om, at vi kunne få vores bil en halv dag i forvejen. Sådan helt uden ekstra-beregning, fordi de havde lavet lidt rod i deres planer. Så de kørte den simpelthen hen til os, og vi fik overrakt en nøgle og parkeret den lige op af hotellet, inden vi satte kursen mod dagens udflugtsmål. Nemt!

Vi tilbragte herefter et par timer på Rønne bymuseum, som varmt kan anbefales. Der var historie lige fra de allertidligst daterede fund og helt op til nyere tid, og det var skægt at få en bid Danmarkshistorie, jeg ikke selv kendte så meget til.

Vi valgte at købe kombi-billetten til 125 kroner, fremfor 90 ,- og havde dermed fri adgang til to andre museer i byen, og det fortrød vi ikke.

Men nu var der ikke længe til spisetid, og dét havde vi begge set rigtig meget frem til – Skægaben havde luret lidt på hjemmesiden, og gik allerede og drømte lidt om, hvad der måske kunne være at finde på deres vinkort.

Så billetten røg i lommen for denne gang, hvortil vi satte kurs mod “Det Røde Pakhus”.

Og I kan tro(!), at det var godt. Er du vimmersvej.

Jeg kan sagtens forstå, at dette sted går igen, i de anbefalinger jeg har fået her på bloggen, for sikke en dejlig aften vi havde.

Selvom menukortet lød på fire retter, trak kokkene det ene es efter det andet ud af ærmet – snacks, appetizers, præ-dessert før den “rigtige” og jeg skal komme efter dig. Alt sammen perfekt afstemt, med lækre lokale råvarer og gode smage.

Det var lige os.

Vinkortet skal jeg ikke sige noget om, men de flasker Skægaben udvalgte, var lige i skabet – den lidt voksne restaurantstemning, uden musik, tilbageholdte os ikke fra at give den los, og vi havde en herlig aften.

Så da glassene var tomme, var det med store smil, vi svingede forbi Q8 efter en bid natmad på vej hjem til de bløde hoteldyner.

Velvidne om at bilen allerede stod klar til næste dags eventyr, kunne alarmen heldigvis sættes til lidt senere, men forventningens adrenalin plejer nu at ordne opvågningen helt af sig selv.

Dag 1 på Bornholm fik hvertfald 6 ud af 6 stjerner.

6 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *