Godmorgen og glædelig mandag.
Fantastisk uge at stå op til – sovet har jeg nærmest ikke i nat, men hvad gør det, når der er så meget at glæde mig til?
Jeg har en sjat aftenvagter, og en masse hyggeligt i vente – idag skal K og jeg spise frokost her i Dukkehuset, tirsdag skal jeg se “Comedy i Kilden” ink. To-go tapas med Skægaben, onsdag byder på Sommerlounge med Lillesøster E og på lørdag skal vi tre søstre på heldags tøsetur til Århus med vores mor. Så kan Skægaben og ham far se Tour De France, mens vi damehygger.
Det er altså lige til at holde det – og så bliver vejret tilmed himmelskt. Faktisk så godt, at jeg nok skal få muligheden at få brokket mig undervejs – jeg er en af dem, der trives bedst med 22 grader og en let brise, og kommer vi meget derover dur kun skygge, kolde drikkevarer og stilsidderi. Det får jeg ikke noget som helst af i aftenvagter, så 25 grader +, gummihandsker og “tøj der skal gå til knæet”-kombien, gør mig altid til en småhysterisk type periodevis.
Men nu er det da trods alt uden mundbind, og indtil nu har euforien over at være fri for dem, holdt mit brok i ave, men jeg satser på det går over, når taknemmeligheden over ovenstående igen forlængst er glemt.
Men den tid, den sorg!
Nu får I “ugen der gik”, og så vil jeg i bad og finde bestik og brygge kaffe!
Jeg fik brugt dagene på at:











