anbefaling,  dagens humør,  Hyggeligheder,  Jeg glæder mig til,  K,  Lister

Favoritter

Her er lidt af de ting, som jeg går og glæder mig over for tiden.

  • Vores mikroferie til Flensborg.
    Vi nåede ikke afsted sidste år, men nu skal det omsider være.

  • Resin – elsker at falde over nye kreative projekter som både kan bruges i Snirkelvaerket og mit privatliv. Elsker generelt at påbegynde nye kreative projekter.

  • Min nye sofa. Jeg har haft en gammel arvesag stående. Sådan en, hvor puder vælter ud til alle sider hvis du ser på den – eller endnu værre; vover at sætte dig i den. For en sjuskedorte som mig gjorde den ikke meget godt for looket i stuen. Min nye sofa er grå, stram og kedelig – og jeg elsker det. Aldrig har der set så ryddeligt ud helt uden at være det.

  • @mia_nbk / Planteværk – magen til charme, humør og generel cuteness skal man lede længe efter. Hun er en af dem man bare helt automatisk holder med.

  • Tyrkiskpeber. Har smagt det for første gang i flere år – og det er næsten bedre end jeg husker det.

  • Disney+ – det er seriøst en drøm for mig og min film/serie-smag. Aldrig har et udvalg været så tiltalende. Hvad ser du for tiden?

  • Mine planter. Min plantekærlighed er vågnet fra sin dvale, og jeg nyder at passe de fine planter, som jeg har fyldt min lille stue med, men jeg drømmer om endnu flere. Kender du mon en kattevenlig plante, som ikke er alt for nem at myrde?

  • At der allerede nu er nogen der har valgt at indkøbe min adventskalender – glæder mig så meget til at få den færdiggjort, samlet og sendt ud, når klokken engang slår november.

  • Mofibo. Jeg har en meget begrænset indtægt, og forsøger derfor at have så få abonnementer som muligt, men siden mig og den yngste søster købte familieabonnement sammen i februar har jeg fået lyttet knap 32 bøger og 252 timer. Og jeg nyder det hver eneste dag.

  • Coronapas – kæft, hvor er dog skønt at kunne komme ud og møde verden igen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *