Hej søde mandag.
En dejlig augustuge er stukket afsted efter ferien, og selvom jeg dumpede lige ned i heksegryden af corona-tilfælde på job, har den nu stadig været god.
Har dog ikke savnet at være iført smølfekostumé i 22 grader (og smide 5 forskellige værnemidler ud flere gange i løbet af en vagt, velvidne om miljøet skriger på nåde), eller have så travlt fordi alle de ekstra foranstaltninger sætter alle andre processer på pause. Det hænger bare ikke sammen i praksis i en branche, hvor nomeringen er til, at vi kun når det hele, når alt spiller – og da det sjældent gør det i bostøtteregi for hjerneskadede, løber vi som bekendt hurtigt i forvejen.
Men så længe kollegaerne er gode, går det altid og den her uge nailede jeg og co. alt kaosset til trods, og håber den næste kunne byde på borgere der bliver friske, genåbning af fællesarealerne, mere tid til nærvær og mulighed for at vaske tøj på almen vis igen.
Krydser derfor fingre, helt uden helt at turde, for ved at kører det på skift og fortsætter det i ugevis med corona og uro på matriklen, ved jeg at stemningen bliver presset. Men ingen sorger skal tages på forskud; Vi må jo tage en af gangen og så de tiden an.
Udover de 27 timers arbejde, har der tilgengæld også været en hel del hygge på programmet også – jeg har haft gæster fire gange på matriklen, været i biffen, besøgt de gamle og hygget med cafébrunch med svigerfamilien. Så ingen klager herfra.
Du kan derfor lurer med her, hvor jeg fx:
